// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lotte Bjarke: Slip haveglæden løs
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Havebog

Lotte Bjarke: Slip haveglæden løs

Skrevet af den 10. maj 2018 – 06:20Ingen kommentarer

For haveelskere er foråret nok den aller skønneste tid. Efter den lange våde og kolde vinter, hvor haven er blevet mere og mere trist at se på, er det en daglig fryd at holde øje med knopper, spirer, jordtemperaturer og solskinstimer. Og hvis man er glad for sin have og naturens små mirakler, så mærker man den samme glæde hos Lotte Bjarke, der har skrevet bogen: Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser.

Lotte vil meget hellere skrive om haveglæde end om havearbejde. Hun betragter nemlig arbejdet i haven som lystbetonet, hyggeligt og sundt. Vi skal ikke bekymre os så meget om hvordan det skal gå, men i stedet kaste os ud i nogle sjove projekter og se hvordan du kan høste masser af glæde og oplevelser.

Bogen er inddelt i en række afsnit: find haveglæden frem, indret din have og facts og fiduser. Igennem disse afsnit guides du til at være lidt mere i nuet. Slappe af i naturen og glæde dig over at dine sanser forkæles og skuldrene kan falde lidt ned, i en ellers travl hverdag.

Her er gode råd om krukker, beskæring, indretning og redskaber. Og forslag til plantevalg og forspiring. Det handler om at bruge de midler du har til rådighed og være realistisk. Så man ikke bliver skuffet over, at haven ikke ligner noget en professionel gartner kan skabe.

Bogen er fuld af gode råd, tips og tricks. Og det hele er krydret med smukke fotos. Det er inspirerende at læse om Lotte Bjarkes tilgang til at have have og det er umuligt ikke at lade sig inspirere og få nye idéer.

Den er næring til havedrømme og skaber trang til at få jord under neglene og kaste sig ud i det. For der er altid mulighed for nye projekter og drømme om, hvad der skal ske næste sæson.

Lotte Bjarke er redaktør på fagbladet Gartner Tidende og skriver til danske magasiner og på bloggen www.helthenihaven.dk.

Lotte Bjarke, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, Forlaget Linnea, 2018, 218 sider