// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mette Mølbak: One pot – alt i én gryde
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Mad og drikke

Mette Mølbak: One pot – alt i én gryde

Skrevet af den 13. maj 2018 – 07:55Ingen kommentarer

Du vil gerne lave mad fra bunden. Du vil gerne bruge årstidens råvarer. Du har alt for lidt tid til at lave mad. En løsning kunne være, at du tilbereder alt i én gryde; one pot cooking. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men i Mette Mølbaks nye bog: One pot, får du 36 opskrifter på retter, der ikke tager ret meget tid, men stadig smager skønt.

Mange kender til en travl hverdag, hvor der skal klemmes mange praktiske opgaver ind, på alt for lidt tid. Det betyder nogen gange, at man må gå på kompromis, men det kan også betyde at man forsøger at gøre det hele lidt mere enkelt. Hvordan kan man lave mad, der smager godt og er sundt og lækkert – men uden at bruge alt for meget tid og skabe alt for meget opvask? En mulighed er gode gryderetter og mange af opskrifterne i bogen er så simple, at du sagtens kan have børnene med i køkkenet.

Mette Mølbak giver en række gode råd og tips til, hvordan hverdagsmadlavningen bliver både effektiv og hyggelig. Her er opskrifter på hurtige gryder, langsomme simreretter, familiefavoritter, supper og meget mere.

Fælles for opskrifterne i bogen er, at de præsenteres flot og inspirerende, med lækre fotos og overskuelige opskrifter. Det kræver ikke den store gastronomiske maskinpark og ofte kan du gøre meget klar, dagen i forvejen og derved forære dig selv mere tid i en travl hverdag.

Du kommer langt med et par gode skærebrætter, en god kniv, en skål og en god støbejernsgryde. Det lyder nemt og det er det også. Brug masser af krydderurter og lad duften brede sig, så sanserne vækkes og skab en rar stemning i dit køkken. One pot cooking er super de dage hvor der ikke er så meget tid og hvor man hurtigt kan falde i take away-fælden eller indtage alt for meget færdigmad. Lad dig endelig inspirere af Mette Mølbaks fine bog, så du kan skrue ned for opvasken og op for madglæden.

Mette Mølbak er madskribent, kogebogsforfatter og redaktør. Hun har tidligere udgivet flere kogebøger.

Mette Mølbak, One pot – alt i én gryde, Muusmann forlag, 2018, 112 sider

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.