// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ulla Hinge Thomsen: En duft af appelsin
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Noveller

Ulla Hinge Thomsen: En duft af appelsin

Skrevet af den 20. maj 2018 – 07:23Ingen kommentarer

Hvad skal erotiske fortællinger kunne? Hvad er forventningerne til de korte erotiske historier? Skal de pirre og skabe lyst? Eller skal de blot underholde, forundre eller være genstand for analyse på lige fod med andre noveller? Det er en genre, det er lidt svært at forholde sig til.

En duft af appelsin er Ulla Hinge Thomsens samling af forførende fortællinger. Her er flirten på ferien, flirten på arbejdspladsen og flirten på løbeturen. Og flere andre erotiske møder.

Jeg tror ikke helt på historierne, det er småting, der generer mig. Fx i historien med løbeturen, hvor den ene løber efter at have været nede at gå i flere minutter alligevel lykkes med af indhente den hurtigste af dem (det kræver at han løber seriøst hurtigt). Jeg kan heller ikke helt se det for mig, når en voksen veninde kalder sin veninde for “min egen lille skattebasse” efter at have drillekildet hende på inderlåret, selvom hun er til mænd. Ingen af mine veninder bliver drillekildet på inderlåret af mig. Jeg ved godt at det er småting, men det forstyrrer mig og flytter fokus fra det, der skulle pirre eller underholde.

Historierne er hurtigt læst og passer bedst til afslappende hyggelæsning ved svømmepølen sydpå med kold hvidvin indenfor rækkevidde. Helt vild i varmen blev jeg dog ikke af at læse dem.

Forfatteren er født i 1971 og journalist. Hun blogger om bøger på Bogliv.dk og har skrevet historier siden hun var ung, hvoraf nogle af udgivet i Alt for damerne.

Ulla Hinge Thomsen, En duft af appelsin, Pretty Ink./Rosinante, Maj 2018, 160 sider.