// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rich Burlew: Order of the Stick: On the Origins of the PC’s
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Amerikansk, Fantasy, Tegneserie

Rich Burlew: Order of the Stick: On the Origins of the PC’s

Skrevet af den 6. oktober 2008 – 09:54Ingen kommentarer

I modsætning til den tidligere anmeldte Order of the Stick tegneserie, Dungeon Crawlin’ fools, så er On the Origin of the PC’s ikke tidligere udgivet på Rich Burlews hjemmeside. Det her er originalt materiale, helt klart målrettet til de virkelige hardcore fans af serien.

Den er altså lavet direkte til det trykte medie og lavet på et lidt lavere budget. Det ses ved at hele bogen er i sort/hvid, men det er det eneste lowbudget over bogen, og kan sagtens læses alligevel. Men man skal være fan, eller i hvert fald have læst op på online historien eller den første bog, for ellers vil man ikke helt fange de referencer der er. Historien er nemlig en forløber, en såkaldt prequel, til den originale historie, men med så mange referencer fremadrettet at man skal kende originalen, for at forstå disse. Men man kan dog stadig nyde hvordan Rich Burlew får flettet referencer indenfor vores daglige kultur ind i et rollespils univers, især er jeg ret vild med hvordan udviklingen af ny magi foregår på samme måde som det japanske TV program “Iron Chef”.

Historien i sig selv er ret sjov, da man for at se hvad hovedpersonerne gik og lavede før de blev samlet i en gruppe. For det er som regel i ethvert rollespil obskurt og til tider ulogisk hvorfor en gruppe eventyrer har samlet sig, så samler On the Origin of the PC’s op på dette, og fortæller hver karakters bevæggrund for at blive ved med at følge Roys quest imod Xykon.

Så hvis du vil læse Order Of The Stick skal du ikke begynde med On the Origin of the PC’s, men du kan hurtigt gå igang med den direkte efter Dungeon Crawlin’ Fools.

Rich Burlew: Order of the Stick: On the Origin of the PC’s, Volume 0, APE Games, 2005, 72 sider sort/hvid.