// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen: Probiotika og præbiotika
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen: Probiotika og præbiotika

Skrevet af den 27. marts 2018 – 05:22Ingen kommentarer

Hvis man følger lidt med i bogudgivelser, vil man vide at tarme har fået ret meget opmærksomhed i litteraturen i de senere år. Nyeste skud på stammen er bogen “Probiotika & præbiotika”, sådan holder du liv i tarmen og forstanden. Bogen er en del af serien om functional foods: Sådan bruger du maden som medicin.

I denne bog er der altså fokus på en sund tarm. Tarmbakterier har en vigtig betydning for vores immunforsvar og fordøjelsesevne, men kan også have indflydelse på områder som psyken og komplicerede sygdomme som Alzheimers og type 2-diabetes.

I denne bog får du en introduktion til, hvad der sker i tarmen og hvad vi selv kan gøre for at passe godt på vores tarmmikrobiota. I bogen finder du også en lang række opskrifter, så du helt konkret kan komme igang med fermentering, kombucha og meget mere, der vil styrke dine tarme.

Bogen er grundig og gør meget ud af at forklare de forskellige processer, det gør også, at den kommer til at fremstå meget videnskabelig og det er ikke alt, der er lige nemt at forstå.
Opskrifterne er overskuelige, omend nogen af dem er temmelig omfattende, men tilsat de flotte billeder, får man lyst til at kaste sig ud i surdej og sauerkraut.

Er du nysgerrig på hvordan du ellers kan bruge mad som medicin, så hold øje med de andre bøger i serien, der udkommer på muusmann-forlag.

Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg, Charlotte Gylling Mortensen, Probiotika & præbiotika, Muusmanns-forlag, 179 sider, 2018