// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lasse Bo Andersen: Zombie Splatter 6, 7, 8, 9 og 10
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Lasse Bo Andersen: Zombie Splatter 6, 7, 8, 9 og 10

Skrevet af den 26. februar 2018 – 16:51Ingen kommentarer

I Zombiesplatter bøgerne er der spænding til bristepunktet. De foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor en zombie epidemi har hærget og kun efterladt få overlevende. Her følger vi vennerne Johnny, Tom, Lisa & Emma, og deres kamp for at overleve.

Zombie Splatter 6 Gamle Sølvryg starter med at Johnny, Tom, Lisa & Emma er jaget vildt af zombier, og er nået hen til den zoologiske have. De hører skud derindefra, og opdager at de er rettet mod dem. Det er skydegale børn, der har barrikaderet sig i den zoologiske have, og de vil ikke lukke de 4 venner ind. Efter lang tids overtalelse får de adgang, kun for at opdage, at det måske er endnu værre at være indenfor murene end udenfor.

De magtsyge børn Marcus og Danny tvinger Tom til at lege gladiator i den gamle abegrotte. Nede hos den gamle gorilla sammen med 4 zombier. Hvem vil gorillaen Gamle Sølvtand kæmpe mod? Zombierne eller Tom? Historien bliver værre og værre, og børnene er fanget i den zoologiske have både i Zombie Splatter 7, 8 og 9. Indtil generalen Marcus bortfører Lisa, og vennerne gør alt hvad de kan for at finde hende. Det leder dem hen til zombie-fabrikken i Zombie Splatter 10.

Zombie Splatter bøgerne er helt perfekte for børn der elsker spænding og gys. De kan læses fra 8-12 år og kan sagtens sidestilles med en børneudgave af tv-serien The Walking Dead.

Der er ikke så mange illustrationer i bøgerne, men historierne er meget detaljerede og sætter godt gang i fantasien. De kan godt læses uafhængigt af hinanden, men tag fat på dem fra start, så får I en bedre historie.

Serien er lix 22-24 og er super gode til læsetrætte børn, både fordi de kun er på 48 sider og så fordi der er knald på fra første side.

Læs også vores anmeldelse af bind 4+5: Fanget i flammerne og Zombieregn.

Hvis du kan lide at læse om zombier, er denne serie garanteret også noget for dig: Zombie Zoo af Nicole Boyle Rødtnes.

Lasse Bo Andersen: Zombie Splatter 6, 7, 8, 9 og 10, 48 sider, 2017