// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rich Burlew: Order of the Stick: Dungeon Crawlin’ Fools
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Amerikansk, Fantasy, Tegneserie

Rich Burlew: Order of the Stick: Dungeon Crawlin’ Fools

Skrevet af den 25. september 2008 – 12:29Ingen kommentarer

Order of the Stick (OOTS) er en gruppe eventyrere fra Dungeon & Dragons universet, tegnet som pindemænd og trækker heftige referencer til rollespils miljøet.

Hvis man aldrig har berørt rollespilsverdenen så vil de fleste af tegneseriens jokes gå forbi ens næse, og selv for let øvede i rollespil som gav sig ud i genren da de var teenagere for årtier siden vil de måske heller ikke falde som lyn for en klar himmel. Men for alle os andre, der stadig har rollespillet i blodet på et eller andet plan, er OOTS er perle som kan sætte gang i minderne om hvor åndsvagt man selv har opført sig de sene aftener med obskurt udformede terninger,

OOTS er tegnet af Rich Burlew som tidligere har levet som spil designer på bl.a. Dungeons & Dragons. Tegneserien har faktisk sit ophav fra Rich Burlew hjemmeside hvor man kan læse den i sin helhed, så man kan overveje om der egentligt er grund til at købe den i bladformat. Der hvor den adskiller sig fra hjemmesiden, er at der 18 ekstra strips og kommentarer fra Burlew selv, forord af James Wyatt og fra én af karaktererne fra historien.

Er det så det værd at købe den? Faktisk ikke, medmindre man ikke kan undvære de ekstra strips og kommentarer der giver lidt mere dybde til historien. Og så selvfølgelig glæde ved at kunne sidde og bladre i noget og klukle over en historie som minder en så meget om ens egne oplevelser i rollespil universerne.

Rich Burlew: Order of the Stick: Dungeon Crawlin’ Fools, APE Games, 2005, 160 sider