// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sidsel Zachariassen, Katrine Green Rostgaard, Mikkel Adsbøl: Huse i Tisvilde
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Coffee Table-bog, Indretning

Sidsel Zachariassen, Katrine Green Rostgaard, Mikkel Adsbøl: Huse i Tisvilde

Skrevet af den 28. januar 2018 – 07:39Ingen kommentarer

Tisvilde er meget mere end en badeby. Det vil forfatterne til Huse i Tisvilde gerne vise med deres nye smukke bog om den lille idyliske kystby i Nordsjælland.

I bogen inviteres vi ind i en lang række smukke, men vidt forskellige hjem. Her er smukt restaurerede helårshuse, gamle originale villaer, små badehuse osv. Husene viser den mangfoldighed, man finder i den gamle badeby.

Men bogen fortæller også historien om beboerne og det er meget charmerende at få et indblik i, hvad der knytter hver især til Tisvilde.

Husene er inspirerende og smukt fotograferet af fotograf Mikkel Adsbøl og billederne leder tankerne hen mod lyse sommernætter, solmodne tomater og kølig hvidvin. De mange detaljer er fanget på fineste vis.

Bogen er meget stemningsfuld i kombinationen mellem tekst og billeder og jeg falder helt i svime over atelieret i Kjædemosehus eller den lyserøde pavillon ved Gammelgården.

Husene og bogen emmer af personlighed og af kærlighed til Tisvilde, hvad enten man er sommerhusejer eller har taget skridtet og har slået sig ned i byen, året rundt.

En bog man har lyst til at bladre i, igen og igen, så lad den endelig ligge fremme.

Sidsel Zachariassen, Katrine Green Rostgaard, Mikkel Adsbøl, Huse i Tisvilde, Turbine, 233 sider, 2017