// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Felicia Welander: Måske i morgen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Felicia Welander: Måske i morgen

Skrevet af den 25. januar 2018 – 07:14Ingen kommentarer

Efter at have læst et par af Forlaget Silkefyrets bøger i Metamorphosis-serien, har jeg haft de største forventninger til dem. Jeg så derfor meget frem til at tage hul på deres første bog oversat fra svensk.

Eva har mistet sin datter og ønsker kun at dø. Hun har skubbet alle, hun elsker fra sig og venter udelukkende på at turde tage sit eget liv. Monika er nabo til Eva og er noget af et livsstykke. Hun ved godt hvad, der er sket med Evas datter og beslutter sig for, at de to skal være veninder. For Eva skal da ikke sidde derinde ved siden af alene, når Monika selv har brug for selskab. Monika prøver nemlig selv at komme videre, og hun har ikke tænkt sig at gøre det alene.

Et spøjst venskab opstår mellem de to kvinder. Den ene der ønsker at dø og den anden, der vil gøre alt for at overleve. Monika overtaler Eva til at tage på en miniferie, hvor de på motorcykel skal besøge Monikas store kærlighed. En tur der positivt ændrer Eva, men tærer på Monikas kræfter. Kan Eva klare at skulle tage sig af et andet menneske, når hun selv går og planlægger sin egen død?

Det er én af de smukkeste venskabsromaner, jeg længe har læst. Romanen har en undertone af smerte og ensomhed, der rørte mig dybt. Hvordan overlever man tabet af sit eget barn, og tilgiver sig selv at leve videre? Jeg kan varmt anbefale denne bog.

Vi har anmeldt flere af bøgerne i Forlaget Silkefyrets Metamorphosis-serie: Bungalow, Pelargonie og Termin.

Felicia Welander: Måske i morgen, Forlaget Silkefyret, 330 sider, oktober 2017