// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Vicki Neela Kou: Typisk typer 1
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Selvhjælp

Vicki Neela Kou: Typisk typer 1

Skrevet af den 16. december 2009 – 23:01Én kommentar

Når man læser Vicki Neela Kous Typisk Typer 1 kan man sagtens fornemme, at man har at gøre med en forfatter, som brænder for at få sit budskab ud. Der er ingen tvivl om, at hun i sin hverdag er meget optaget af mennesker, forskelligheder, samspillet mellem mennesker og ikke mindst hvorfor vi ikke altid kan sammen eller kan forstå hvorfor andre gør eller tænker anderledes end os.

I Typisk Typer 1 præsenterer hun fire basistyper, nemlig Delfinen, Hajen, Søpindsvinet og Hvalen og slår fast, at det ikke er noget hun selv har opfundet, men derimod en mere end 2000 år gammel viden. Hun beskriver de fire typer, og deres indbyrdes forhold. Hun giver eksempler på, hvordan det er at være gift med de forskellige typer og hvordan de er som kolleger. Hun bruger desuden eksempler fra sit eget liv og kommer med anekdoter fra familie og vennekreds for at konkretisere typerne.

Pointen er, at det kan være nemmere at leve eller arbejde sammen som mennesker, hvis man er bevidst om hvilken type man selv er, og hvis man kan forholde sig til hvilke typer andre er. Hvis man kan genkende de andre typer, vil man formentlig have nemmere ved at acceptere forskelligheder.

Bogen bærer desværre præg af for meget talesprog, og hvis man i forvejen er bevidst om, at vi som mennesker er forskellige og dermed er opmærksom på via undervisning og litteratur, at der findes metoder at kategorise os på, så bidrager bogen desværre ikke med meget nyt.

Vicki Neela Kou er født i Sønderborg i 1962, oprindeligt uddannet kontorassistent, og har sidenhen uddannet sig til massør, idrætsskadeterapeut og hestemassør. I 2006 flyttede hun til Spanien. Hun holder foredrag og kurser og har planer om endnu en bog om typer.

Vicki Neela Kou, Typisk Typer 1, Forlaget ThoMar ApS, 2009, 274 sider.

  • Judith Lykke

    Typisk Typer er afgjort en bog som kan lære os alle rigtig meget, både om os selv og vores daglige omgang med alle andre mennesker. Mange uoverenstemmelser kan undgås, når vi er bevidste om hvordan vore forskelligheder kommer til udtryk i hverdagen.
    Helt igennem en både morsom og indsigtsfuld bog som jeg kan anbefale alle at læse og blive klogere af.