// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne B. Ragde: Liebhaverne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Anne B. Ragde: Liebhaverne

Skrevet af den 2. januar 2018 – 09:14Ingen kommentarer

Anne B. Ragde er forfatteren bag den succesfulde serie: Berlinerpoplerne, og nu er femte bind i serien endelig udkommet.

I Liebhaverne følger vi Torunn, der nu har valgt at slå sig ned på den gamle slidte slægtsgård, hvor fortidens spøgelser rumsterer både inde og ude. Hun knokler for at gøre gården til sin egen og for at skabe et hjem og en base for sig selv. Hun er ansat i onkelens bedemandsforretning, hvor han oplærer hende, med en stolthed og omsorg, der er meget rørende beskrevet.

Den gamle farfar Tormod har de bedste år af sit liv på byens plejehjem og elsker når Torunn kommer på besøg og endnu bedre, – når hun har hunden Anna med. Men han nægter at komme på besøg, på den gamle gård, selvom det kun er Torunn der bor der nu.

Hjemme i København er den anden onkel og dennes mand igang med at istandsætte en kæmpe villa, der skal rumme deres storfamilie, med børn og mødre. Men de to sider af familien har ingen kontakt. Torunn som kunne være bindeleddet er i tvivl, om hun ønsker at skabe denne kontakt, men en tragisk hændelse får lavet om på det i løbet af bogen.

Anne B. Ragde skriver aldeles fremragende. Persongalleriet er simpelthen så fint beskrevet og de enkelte personers udvikling skriger på en bog mere. Det kan umuligt stoppe her.

Anna B. Ragde, Liebhaverne, Rosinante, 352 sider, 2017