// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jens Høvsgaard: Spionerne der kom ind med varmen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Politik & debat, Samfund

Jens Høvsgaard: Spionerne der kom ind med varmen

Skrevet af den 19. december 2017 – 07:29Ingen kommentarer

Var her bogen, som en gang for alvor dykkede ned i spillet om den russiske Nordstream-gaslednings vej gennem dansk farvand og løftede bevisbyrden og kom med de store afsløringer af det dansk-tysk-russiske magtspil? Ja, det var forhåbningen hos undertegnede anmelder, da jeg så forsiden af “Spionerne der kom ind med varmen”.

Men nej. Jeg blev slemt skuffet. Her var i stedet tale om en særdeles overfladisk og til tider ganske uunderbygget sjusket fortælling uden en klar rød tråd og uden klare beviser. Antydninger og konspirationer var desværre alt hvad det endte med at blive til. Putins fortid, Kongehuset og DONG Energy mixes sammen i en stor pærevælling af antydninger og gisninger. Og så kører Høvsgaard igen og igen ud af det ene sidespor efter det andet og bruger adskillige sider på at fortælle om efterkommerne af en russisk dronning og andet. Desuden springer han frem og tilbage i årstal.

Jens Høvsgaard lavede i 2012 den glimrende bog “Det koster et kongerige“, som på forbilledlig vis kortlagde økonomien i det danske kongehus. Et ganske gedigent og velresearchet værk. Og derfor havde jeg da også en forventning om, at “Spionerne der kom ind med varmen” var på nogenlunde samme høje niveau. Det var den bare ikke.

Der er ingen tvivl om, at der ligger en god historie begravet i spillet om Nordstream-gasledningen. Høvsgaard formår bare ikke for alvor at få gravet historien frem. Og det er i bund og grund synd. For med mere research og grundighed kunne han sikkert have fundet så meget sprængfarligt materiale, at bogens afsløringer havde sat den offentlige dagsorden og præget debatten, som ulmer igen i takt med at Rusland bliver stadig mere opsatte på at få Danmark til at godkende anlæggelsen af Nordstream 2-gasledningen.

Man kan derfor håbe, at Jens Høvsgaard ikke hælder sin research ud med badevandet, men gør et nyt forsøg om et par år og inddrager det igangværende spil om Nordstream 2.

Jens Høvsgaard: Spionerne der kom ind med varmen. Gyldendal, 2017. 216 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.