// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Linda Castillo: De ugudelige
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Linda Castillo: De ugudelige

Skrevet af den 12. november 2017 – 07:05Ingen kommentarer

Klokken var tre om natten. Det var både mørkt og koldt. Hun havde holdt sig vågen. Hun var forberedt. Hun klædte sig på og fandt mobilen frem fra under madrassen. Hun listede lydløst gennem huset og ud i natten, hvor sneen væltede ned. Hun listede langs hegnet og ind i skoven. Jeg klarede det, endelig fri, tænkte hun og gik videre mod den frosne sø. Fodspor? Det kan ikke passe tænkte hun, og snart efter kom en skikkelse til syne i skovkanten. Vent, råbte han, idet hun stak af ud over søen. Ikke længere efter bliver det hele mørkt og koldt, isen revner under hende. Senere blev liget af en ung kvinde fundet. Druknet? Eller måske dræbt?

De ugudelige er ottende bind i krimiserien med den tidligere amishpige og nu politichef Kate Burkholder i hovedrollen. Og det med at være vokset op i en amishfamilie, får hun i den grad brug for i De ugudelige.

Denne gang er det ikke i Kate Burkholdes eget politidistrikt opgaves skal løses, men i en andet distrikt langt ude på landet. Kate Burkholder bliver tilkaldt, da man har brug for en betjent, der kan gå undercover i amishmiljøet. Hendes kæreste er mindre begejstret for opgaven, som både er farlig og kompliceret, men Kate Burkholder selv siger sjældent nej til en udfordring. Hun besøger sin søster, låner traditionelt amishtøj af hende og rejser afsted.

Inden længe bliver hun indkvarteret i en husvogn, og den kommende søndag er hun til gudstjeneste i den lokale amishmenighed. Til at begynde med tror de andre på hendes dækhistorie om, at hun er en enke, der ønsker at starte på en frisk og at tilslutte deres menighed. Men hvor længe kan hun holde dem hen med den historie?

“International bestseller-serie om amishkultur i USA” står der på pressematerialet. Jeg kan sagtens forstå, at Linda Castillos krimiserie om Kate Burkholder er blevet en bestseller, bøgerne skuffer aldrig, man er altid godt underholdt, også denne gang. Og så er jeg som altid vild med det kig ind i amishsamfundet, som bøgerne (udover at være glimrende krimier) byder på.

Til dig der sætter pris på en velskrevet og underholdende krimi, er De ugudelige et rigtigt godt bud.

Jeg har også læst de andre bøger i serien, og du kan læse min anmeldelse ved at klikke på titlen: Efter stormen, Døden venter, Sidste åndedrag, Meldt savnet, Bryd tavsheden, Bøn om tavshed, Tvunget til tavshed.

Linda Castillo, De ugudelige, Hr. Ferdinand, September 2017, 350 Sider, Oversat af Henrik Enemark.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.