// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Robin Hobb: Farseer-trilogien 2 – Kongelig snigmorder
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Fantasy

Robin Hobb: Farseer-trilogien 2 – Kongelig snigmorder

Skrevet af den 14. september 2017 – 07:10Ingen kommentarer

Efter han med nød og næppe har forhindret et attentat på kronprins Verity, begået af dennes egen bror, vender Fitz tilbage til hovedstaden og hoffet på Bukkenborg. Her venter gamle venner, som den nye kronprinsesse Kettricken og staldmesteren Burich, men også gamle, indædte fjender. Den gamle konge er forfærdeligt syg. Kronprins Verity forsøger at forhindre rødskibspiraterne fra den anden side af havet i at tilintetgøre kystbyerne og trænge længere ind i landet. De hjerteløse pirater stjæler og dræber ikke bare, men efterlader de overlevende Smedede, det vil sige som tomme skaller uden skrupler.

Farseer-trilogien er en fænomenalt god historie. Den er sublimt skrevet. Læs for eksempel disse guldkorn fra Fitz: Hvis man skal finde ro i sig selv, kan man udføre en meget enkel øvelse. Man skal lade være med at tænke på det, man har planer om at gøre. Man skal holde op med at tænke på det, man lige har gjort. Derefter skal man holde op med at tænke på, at man er holdt op med at tænke på de ting. Så finder men Nuet, det tidspunkt, som strækker sig i det uendelige, og det er i virkeligheden det eneste tidspunkt, der er. Når man så er kommet hen til det sted, får man endelig tid til at være sig selv. Det er jo rent guld! Bogen har en højtidelig stemning, der understreger alvoren, men det bliver aldrig for meget eller for kunstigt.

Visse plotspor er mere interessante end andre. Personligt er jeg vild med fantasy, hvor mennesker og dyr opnår særlige bånd, som for eksempel Harry Potter og hans kloge ugle Hedwig eller Lyra og panserbjørnen Iorek Byrnison fra Philip Pullmans Det Gyldne Kompas-trilogi. Fitz finder en ulveunge. Deres historie er rørende, og langt mere kompleks end de andre eksempler. Deres ambivalens er ypperligt beskrevet. Ulven forstår ikke, hvorfor Fritz bekymrer sig om intriger og kærlighed, og Fritz fornægter sine instinkter og forsøger, af frygt for repressalierne, ikke at knytte sig til ulven. Alligevel er deres bånd som to brødres, og det går rent ind hos læsere, der som mig, elsker dyrefortællinger.

Mindre veludført er Fitz og Mollys kærlighedshistorie. Den fylder enormt meget, men Molly er ærlig talt en dødkedelig karakter, der udelukkende udmærker sig ved, at have haft en traumatisk barndom. Hvad Fitz ser i hende, er meget uklart. Hun tjener primært til at være noget, Fitz’ fjender kan udnytte, og er årsag til gevaldige humørskift hos vores unge hovedperson. Men fortvivl ej, for Hobb kan sagtens skrive kærlighed. Den unge kronprinsesse Kettricken er et godt parti for kronprins Verity, men han har naturligvis ikke tid til hende. Han har travlt med at vinde en krig, og overleve sin magtsyge bror. Deres spirende kærlighed er derfor forhindret i for alvor at blomstre. Kettrickens følelser og handlinger for at blive en god hustru, og en god dronning, er inspirerende læsning, og jeg kan slet ikke få nok af hendes på den ene side sarte følelses liv og på den anden side kompromisløse kongelige styrke.

Bogens antagonist, Prins Regal, er en vidunderlig satan. Han minder om Shakespeares fremstilling af Richard III. Hans magtsyge kender ingen grænser og hans paranoia udvikler sig med foruroligende hast. Det samme gælder samvittighedsløsheden i hans metoder. Hvis ikke man fatter sympati for bogens helte, fatter man utvivlsomt antipati for Regals manipulerende sadisme. Han nyder sine fjenders nederlag mere end sin egen sejr. En sand skurk.

Farseer-serien er den første af tre trilogier i samme univers. Robin Hobb, der i virkeligheden er Margaret Astrid Lindholm Ogden, er en af fantasys bedste fortalere, jeg kan kun anbefale, at man læser hende.

Robin Hobb, Farseer-trilogien 2: Kongelig Snigmorder, Cicero, 711 sider, september 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.