// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg: Løvinden – et portræt af Karen Blixen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Biografi

Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg: Løvinden – et portræt af Karen Blixen

Skrevet af den 28. august 2017 – 07:22Ingen kommentarer

Smuk og poetisk. Sådan kan Anne-Caroline Pandolfos og Terkel Risbjergs portræt af Karen Blixen beskrives – og så er det endda i tegneseriegenren, så jeg var lidt skeptisk. Men det blev gjort til skamme, for med empati, gode tegninger og knivskarp prosa, hvor ikke et ord er overflødigt, foldes en smuk fortælling ud.

Med udgangspunkt i syv feer, der hver giver den nyfødte Karen Blixen en gave fortæller forfatterne om Karen Blixens liv fra vugge til hendes sidste hvile under det store træ i Rungstedlund. De syv feer er specielle og har hver deres gave at byde på.

Der er djævlen, storken, løven, Nietzsche, Sheherazade, Shakespeare og en afrikansk konge. Hver især spiller de en stor rolle i Karen Blixens liv og giver hende det, der skal til, for at forme hendes liv. Hver fe symboliserer et træk hos hende, eller giver hende oplevelser som både er gode og onde. Fx spiller djævlen en central rolle i beskrivelsen af de menneskelige tab, som Karen Blixen er ude for.

På fineste vis kommer hver fe på banen, når tid er. De samler historien om Karen Blixen og skaber en rød tråd i fortællingen.

Jeg blev meget grebet af Løvinden og den rytme der er i tegningerne og sproget. Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg favner en stor forfatters liv både ærligt og kærligt. De har tidligere skrevet Mina- et liv som kat og Skarabæernes Konge.

Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg, Løvinden – et portræt af Karen Blixen, forlaget Fahrenheit, oversat af Anders Juel Michelsen, 192 sider, juni 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.