// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bárdur Oskarsson: Kampen om det gode græs
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Billedbog

Bárdur Oskarsson: Kampen om det gode græs

Skrevet af den 22. maj 2017 – 06:06Ingen kommentarer

De mest kvalificerede til at anmelde en børnebog må være børn. Smagsdommere, som ligeså vel som voksne har forskellige emner, tilgange og vinkler, de foretrækker, men ser en børnebog i øjenhøjde. Dertil har de mange forskellige måder at fortælle, om en bog virker eller ej. Hjemme hos denne anmelder er en god bog lig med datterens ord: ”Læs den igen.” Om og om igen.

”Kampen om det gode græs” er en sjovt illustreret bog, der med en underliggende morale vil fortælle børn, at græsset ikke er grønnere på den anden side. Her dog vendt om – græsset bliver kun grønnere, når hundene er der. Forklaring: Bogen handler om kaniner, der er pjattede med et grønt areal, men det er nogle tissende hunde også. Kaninerne forsøger at skræmme hundene væk. Hundene forsvinder. Og hvad sker der så? Græssets særlige grønne farve, lækre smag og blødhed forsvandt kort efter. Altså: hundene gav, på trods af deres irriterende adfærd, faktisk noget godt til græsset.

Min datter forstod desværre ikke pointen de første par gange og bad ikke om, at jeg læste den igen. Dvs. ikke 5 stjerner umiddelbart. Dog blev den efterfølgende hevet frem, og hun morede sig over de enorme tænder, kaninerne fik for at skræmme hundene væk. Så alt i alt en sjov bog – ikke den bedste vi har haft, men fin.

Bogen var indstillet til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2016.

Kampen om det gode græs, Bárdur Oskarsson, Torgard, udgivet 19. januar 2017, 36 sider, oversat af Hugin Eide

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.