// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sarah Winman: Et år med underfulde møder
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Sarah Winman: Et år med underfulde møder

Skrevet af den 1. maj 2017 – 07:15Ingen kommentarer

Hvis du var glad for Sarah Winmans debutroman Da gud var en kanin, har du virkelig noget at se frem til. Et år med underfulde møder er en charmerende og magisk historie, der på trods af sine til tider alvorlige emner, bragte smilet frem på mine læber.

Bogen foregår i 1947. Marvellous Ways er 90 år og lidt af en særling. Hun bor for sig selv i en campingvogn og er af kendt som en klog kone og healer i byen Cornwall. Marvellous selv er uhøjtidelig og vant til at være alene. Hun ved at tiden er ved at rinde ud, og hun ved, at hun venter på nogen. Hun er bare ikke klar over, hvem det er, hun venter på. Ikke før han står der.

Freddy Drake er en ung soldat, der efter sin deltagelse i 2. verdenskrig, vil aflevere et brev til en død soldats far. På vejen dertil bliver han genforenet med sin store ungdomskærlighed, og mister hende. En hændelse, der efterlader ham nedbrudt og ude af stand til at fortsætte sit liv. Da han ved et tilfælde ender ved Marvellous’ dør, opstår et venskab så stort, at Freddy langsomt vender tilbage til livet.

Sarah Winman skriver poetisk og gennemført. Karaktererne er beskrevet med sådan en varme og omsorg, at jeg straks holdt af dem. Det er en historie om kærlighed og savn så snærende og fysisk, at det kan mærkes længe efter bogen er lagt.

Det kan for nogen være en vanskelig bog at læse, da den på ingen måde er ligetil. Der gemmer sig små finurlige historier gennem hele bogen. Historier der bliver kædet sammen, efterhånden som bogen bliver læst. Et år med underfulde møder skal læses når du har god tid til. Sproget kræver opmærksomhed. Den er et oplagt valg for en læseklub.

Sarah Winman: Et år med underfulde møder, Turbine, 309 sider, marts 2017