// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Andy Griffiths, Terry Denton: En grotesk stor træhule på 39 etager
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Andy Griffiths, Terry Denton: En grotesk stor træhule på 39 etager

Skrevet af den 7. april 2017 – 06:51Ingen kommentarer

“Her er en rimelig god og meget sjov bog! Den vil jeg gerne anbefale andre at læse.” Johan på 8 ½ år er medanmelder på denne anmeldelse.

Bogens hovedpersoner er de to drenge Andy og Terry. De er fulde af gode og skøre ideer og de bygger derfor en kæmpe træhule på 39 etager!

I træhulen er der en trampolin uden net, et diskotek med discokugle, et bassin med menneskeædende hajer, et operahus, en bowlingbane og et anti-tyngdekraftkammer. Og mange mange andre ting, som du selv må læse om.

Terry har opfundet en “Der-var-engang-maskine, som kan skrive historier. Men maskinen får på en eller anden måde lukket drengene ude af træhulen, og det er jo lidt af et problem. De får hjælp af en professor, så de kan komme tilbage i hulen.

“Der er mange fede tegninger i bogen, men de er uden farver, men det er lige meget, for de er stadig gode,” forklarer Johan efter selv at have læst bogen.

Bogen er meget lang, faktisk på 352 sider, men det er slet ikke så slemt, fordi der også er mange sider med tegninger og fordi den er sjov at læse. Jeg har også bedt en habil læser fra 5. klasse om at vurdere serien med de to drenge og deres træhule og han er også begejstret.

En grotesk stor træhule på 39 etager er bog nummer 3 i en super god serie. Læs de andre først. Der kommer en endnu længere bog med en træhule på 52 etager. Og den vil Johan også meget gerne læse.

Andy Griffiths, Terry Denton, En grotesk stor træhule på 39 etager, Gyldendal, Marts 2017, 352 sider, Oversat af Kasper Hoff.