// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » E. O. Chirovici: Spejlbogen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Spænding

E. O. Chirovici: Spejlbogen

Skrevet af den 4. april 2017 – 07:46Ingen kommentarer

Er sandheden objektiv? Det er et meget interessant spørgsmål, som er omdrejningspunktet i denne bog. Et gammelt mord på en berømt professor bliver pludselig aktuelt igen, da litterær agent Peter Katz modtager et uddrag fra en bog, der lover nye oplysninger i den gamle sag.

Uddraget modtager han af Richard, der studerede på Princeton i 80’erne, på samme tidspunkt som professoren bliver dræbt. Og ikke nok med det. Han arbejdede i professorens private bibliotek og var kæreste med Laura Baines, professorens unge protegé. Det er i hvert fald hans version. Men Richard dør inden Katz får mere at vide og resten af bogen er sporløst forsvundet.

Laura Baines har en anden version. Det havde hun dengang og det har nu, da hun opsøges af journalist John Keller, der har lovet Peter Katz at grave i sagen efter Richards død. Hvor er manuskriptet og hvad skete der dengang?

Kellers opsøgende arbejde skaber blot yderligere forvirring, for der dukker hele tiden nye versioner af sandheden frem. Hvem lyver? Hvem taler sandt? Hvorfor blev professoren myrdet? Og af hvem?

Kan man manipulere med hukommelsen? Og hvor ofte er vi overbevist om, at vi fortæller sandheden uden at vi faktisk gør det? Spejlbogen rejser nye spændende spørgsmål hele vejen og det er spændende at følge med, men du skal holde tungen lige i munden. Hvem tror du på?

E. O. Chirovici, Spejlbogen, Hr. Ferdinand, 4. april 2017, 319 sider.