// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jo Nesbø: Tørst
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Jo Nesbø: Tørst

Skrevet af den 21. marts 2017 – 07:13Ingen kommentarer

Så er Harry Hole tilbage for fuld drøn – tak for det Jo Nesbø. Denne 11. krimiroman om Harry Hole skuffer ikke, tværtimod. Det er et super spændende plot med masser af overraskende input – både i krimihistorien og med Harry Hole og de faste karakterer som Rakel, Oleg, Katrine Bratt, Mikael Bellman, Truls og Ståle Aune.

Harry Hole har de sidste tre år undervist på politiskolen, og lever et mere stille og fredeligt liv sammen med Rakel end han har gjort længe. Men en dag møder Mikael Bellman, politidirektøren, op til en af hans forelæsninger. De står med et bestialsk mord på en ung kvinde, der er blevet bidt og drænet for blod, som de skal have hjælp til opklaringen af. Harry siger nej, men Mickael har en klemme på ham, og så er Harry Hole meget mod sin vilje på banen igen.

Mordet på den unge kvinde trækker spor langt ind i den dystre vampyristverden, og Harry Hole må have hjælp af eksperten Smith, der i årevis har kæmpet for at få sine teorier om vampyrister anerkendt. Det er et kapløb med tiden, for morderen anvender dating-app’en Tinder til at finde sine ofre, og han har travlt. De uge kvinder opdager først for sent, at det er en helt forkert type, de mødes med.

Harry starter jagten op for at finde den morder, som også tidligere har huseret i hans liv – og i hans mareridt.

Men noget passer ikke helt ind i teorien om vampyrister. Der er noget der skurrer i hele set up’et og det går langsomt men sikkert op for Harry Hole, hvad det er, han har overset og hvordan det hele hænger sammen. Jeg skal ikke røbe for meget her. Dette fører os til en hæsblæsende slutning, hvor spændingen er på sit højeste.

Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.

Jo Nesbø, Tørst, Forlaget Modtryk, 524 sider, oversat af Allan Hilton Andersen, marts 2017