// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jesper Tolstrup: I min morfars kælder sejler et sørøverskib
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog

Jesper Tolstrup: I min morfars kælder sejler et sørøverskib

Skrevet af den 4. november 2009 – 21:57Én kommentar

morfarbogTænk hvis man havde en tante med en have som en jungle. Med vilde dyr og saftevand på flaske. Eller hvis man havde en morfar med et sørøverskib i kælderen – eller en ven med et loft, hvor man kan udtænke hemmelige planer.

Hovedpersonen i Jesper Tolstrups bog er en super knægt med en livlig fantasi. Hvad kræver det mere end et par spisebordsstole, en kost og en papirshat til at skabe et univers af sørøvere? Og selvfølgelig er tantes haveslange levende!

Teksten i bogen er kort, så bogen er hurtig læst. Til gengæld supplerer billederne i bogen teksten godt og har detaljer, der inviterer til en samtale med barnet om det fjollede man ser. Her i huset fik vi endda en snak om begreberne fantasi og virkelighed. Og hvem ved, måske bygger børnebogsanmelder Tue på 5 år i morgen et sørøverskib i vores kælder – inspireret af Jesper Tolstrups nyeste bog.

Jesper Tolstrup, I min morfars kælder sejler et sørøverskib, Illustreret af Tore Alexandersen, Turbine, 2009, 24 sider.