// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Päivi Arenius: Mumitroldenes familiealbum og Mumitroldene i årets løb
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog

Päivi Arenius: Mumitroldenes familiealbum og Mumitroldene i årets løb

Skrevet af den 14. marts 2017 – 07:25Ingen kommentarer

Forlaget Lamberth har udgivet en lang række Mumi-bøger og de her to fungerer rigtig godt som opsamlingsbøger eller som introduktion til nye Mumi-fans som os.

Mumierne er rigtig sjove, og det er skægt at læse om alt det de laver. Men det kan være svært at holde styr på de fjollede navne, og Mumi-universet i det hele taget, og her kommer de her bøger til hjælp.

I “Mumitroldenes familiealbum” får du en gennemgang af hele Mumifamilien og de mange dejlige ting, de har oplevet sammen. Mumimor har ryddet op i en masse billeder og har samlet dem i familiealbummet, som hun viser til børnene. Billederne viser situationer fra andre Mumibøger, og det er især sjovt, når man finder et billede fra en historie, man har læst på et andet tidspunkt. Men der er virkelig meget at holde styr på, og det er oplagt at læse og kigge på den flere gange, for hver gang husker man lidt mere.

I *Mumitroldene i årets løb” læser man som titlen fortæller om alle de ting, Mumierne har lavet i årets løb. Vi er med dem, når de sår i haven, bader på stranden, når de er på havet og går til vintersøvn – for blot at nævne et par ting. Alle tingene er lige som i familiealbummet noget, vi kan læse om i andre historier og billederne ligner hinanden, hvorfor det er nemt for børn at genkende historierne og det er sjovt. Da vi for eksempel læste om deres tur på havet i denne bog, udbrød min lille testlæser “de skal til fyrtårnet og der står en fiskestang udenfor”, fordi vi i Mumitroldene på havet havde læst om det.

Det er fedt, som bøgerne hænger sammen, selvom du sagtens kan læse én uden de andre, men små børn – mit barn i hvert fald – elsker, når han kan huske noget og kan fortælle, at han ved noget mere om det vi læser, og det er også skønt som forældre at se, hvordan historierne hænger fast og skaber glæde.

Derudover er det nogle virkelig flotte og lækre kvalitetsbøger.

Päivi Arenius, Mumitroldenes familiealbum og Mumitroldene i årets løb, forlaget Lamberth, 2016.