// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lorrie Moore: Ligesom livet
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Noveller

Lorrie Moore: Ligesom livet

Skrevet af den 20. januar 2017 – 07:50Ingen kommentarer

Det er som en rigtig god ven, du ser alt for sjældent. Mens Lorrie Moore udgiver sine værker med skræmmende regularitet, så hænger hendes fans i træerne og skriger deres længsel efter mere ud over byens tagtoppe. Og det er ikke overraskende. Men det er tidernes skiften (se, hvad jeg gjorde der), der fremkalder den reaktion. Vi vil have mere af det, der er godt. Vi vil være sammen med vennen, vi ikke har set i evigheder og fra hvem, du altid bare får så meget.

Da jeg var dreng, var der tegnefilm til jul, og der var en gang imellem tegnefilm på svensk tv om morgenen i sommerferien. Jeg glædede mig, så jeg rystede til disse øjeblikke. Der var en fodboldkamp fra England hver lørdag klokken 16. Og det var det. Jeg så frem til det med længsel. Men vi vil have mere af det, vi godt kan lide. I dag kan du se tegnefilm 24 timer i døgnet, og du kan såmænd også se fodbold i alle døgnets timer, hvis du skulle have lyst til det. Vi vil have mere af det gode – også selvom det dermed mister meget af det, der gør det godt.

Det er forfatteren Julian Barnes, der denne gang har udvalgt en række af Lorrie Moores noveller til de danske læsere. Og ja, det har den tredobbelte Bookerprisnominerede brite gjort ganske fint. Mit gæt er – og det er sagt uden at have læst alt, hvad Moore har skrevet – at han kunne have valgt masser af andre noveller, som vi danskere ville have haft ligeså let ved at identificere os med. Men fint. Og tak for valgene. De var gode.

Når du læser Moore, så rammer du en meget skandinavisk stemning. Og det er ikke kun, fordi hun havde en dansk oldemor, der sang på Det Kgl. Teater, som vi kan læse i forordet. Det hænger sammen med hendes moderne amerikanske anskuelser og tilgange til fortællinger. Hendes herlige ironiske distance, meget realistiske betragtninger og let drømmende beskrivelser giver en skøn blanding af noget, der bare skriger ’hverdag’ i en tid, hvor de største hits ligger i historiske dramaer, blodsudgydende krigsfortællinger eller fantasy-verdenen.

Moore bruger humoren på en rigtig måde. Men også – for en forfatter – på en meget vanskelig måde. Det sjove kan eksempelvis ligge i en lettere ’skæv’ personligheds opførsel. Men den er ikke ’skæv’ nok til at være urealistisk; bare lige nok til at være lidt ’forkert’. Det er et frækt men imponerende skrivetrick – og som nævnt forbandet svært at bruge med succes. Som når hun eksempelvis beskriver en person, der ”havde en stemme, der var ladt i stikken …”

Jeg elsker det, når ordene kryber ind under huden på mig og laver deres lette kærtegn af mit intellekt. Jeg bliver på en eller anden måde født igen og igen, når jeg oplever disse øjeblikke. Og selvom det ikke er alle noveller, der i mine øjne tilbyder mig lige mængder af mental massage, så er her nok til, at jeg vil spejde efter det første høje, solide træ, hvor også jeg kan frigive min indre Walt Whitman:

”I sound my barbaric yawp over the roof of the world.”

Skriv mere, Lorrie. Mens jeg venter, vil jeg søge efter mere af det, hun har skrevet, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at nyde.

Ligesom livet, Lorrie Moore, Tiderne skifter, 270 sider, August 2016