// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Hélène Wagn: Når en sort kat krydser din vej
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Hélène Wagn: Når en sort kat krydser din vej

Skrevet af den 27. oktober 2009 – 10:25Ingen kommentarer

når en sort kat...Hvad gør du når en sort kat krydser din vej? Måske ingenting – men hvis du er en lille smule overtroisk vil du nok spytte over venstre skulder, og så håbe på, at der ikke er modvind…

Men hvorfor er det, at det bringer uheld med den sorte kat, at slå spejle i stykker, at gå under stiger osv. Du kan finde svarene i Hélène Wagns bog: Når en sort kat krydser din vej…

Bogen handler om alle de gamle ritualer og skikke der er forbundet med overtro. Nogle af de gamle skikke hænger ved og andre er bare blevet til en god historie.

I gamle dage var hverdagen fyldt med overtro og i årets løb var der mange gamle myter og traditioner tilknyttet de forskellige årstider. Læs om heksen på sankthansbålet, fastelavnsløjer og om den aktuelle allehelgensaften, der nu om stunder fejres som halloween aftenen før allehelgensaften.

Her er overtro omkring tal, vejret, bryllupper og bordskik. Husk fx altid at knuse æggeskallen, når du er færdig med at spise et blødkogt æg, så bliver vejret nemlig godt.

Det er lige her i efterårets mørke at bogen skal læses – for der er lidt uhygge forbundet med de gamle historier. Så frem med lommelygten og læs den under dynen.

Det er god underholdning for børn og voksne, skrevet i en (U)hyggelig tone. Mange af de gamle historier findes stadig, fx sidder vi aldrig 13 til bords ved vores gamle oldemor, der er over 90. Så bliver der pænt dækket op ved et andet bord, for man skal ikke udfordre skæbnen.

Bagerst i bogen er der en fin oversigt over alle varslerne, så den kan også bruges som opslagsbog.

Tegningerne i bogen er af Mette Marcussen og de er skøre, skæve og sjove og passer fint ind i den lille bog.

Hélène Wagn, Når en sort kat krydser din vej…, Politikens Forlag, 2009, 104 sider