// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Flemming Hvelplund: Portvin, sherry og andre hedvine
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Flemming Hvelplund: Portvin, sherry og andre hedvine

Skrevet af den 2. august 2008 – 19:45Ingen kommentarer

Alene titlen på denne bog kan ikke andet end at gøre en glad. En bog om portvin, uhm! En bog om sherry, herligt! Og en bog om resten af repertoiret af hedvine – Jamen, det er jo hele tre ting. Fantastisk.

Hvis man kun er interesseret i viden om portvin er man bedre tjent med at læse en bog kun om denne drik, da portvinsafsnittet er ganske overfladisk, sammenlignet med andre værker.

Men så kan man til gengæld få sin lyst styret med hensyn til viden om sherry. Et emne der ikke er skrevet så forfærdelig mange særskilte bøger om. Også Madeira, (my dear), kommer forfatteren rigtig godt rundt om med hele 14 sider, inden man runder af med en blandet landhandel om øvrige hedvine verden rundt og madopskrifter med de ædle drikke!

“Portvin, sherry og andre hedvine” er en glimrende bog til at danne sig et overblik over hedvinsuniverset og eksempelvis blive klogere på forskellen mellem sherry, portvin og madeira – hvis man skulle sidde og undre sig over det, under indtagelse af en eller flere af de nævnte drikke.

Endelig så er den skrevet i et humoristisk sprog med et glimt i øjet og krydret med flotte billeder.

Flemming Hvelplund: Portvin, sherry og andre hedvine. Politikens Forlag, 2005, 151 sider.