// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Christian Mohr Boisen: Alt om Champions League
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Sport

Christian Mohr Boisen: Alt om Champions League

Skrevet af den 23. november 2016 – 06:12Ingen kommentarer

Christian Mohr Boisen har igen skrevet en bog til Generation Y – med alt, hvad det indebærer. Hurtige info, let tilgang og et minimum af behov for info, fakta og mulighed for selv at danne en mening om indholdet.

Bogen indeholder ingen nuancer, intet nyt og ingen elementer, der gør den hverken attraktiv eller spændende at sætte tænderne i. Som sådan er den indholdsløs og minder nærmest om en opslagstavle eller en invitation til lodtrækningen til Champions League-grupperne. Derudover er den nærmest ligegyldig fra nytår, når halvdelen af holdene er slået ud.

Vi får serveret fire sider om hvert hold i grupperne for 2016/17. I hver eneste minimale ‘gennemgang’ af holdene er det det store foto, der er mest interessant. Og på stort set intet tidspunkt får du oplysninger, du ikke kunne finde 20 andre steder på nettet i løbet af to minutter.

Muligvis kunne bogen have virket, hvis i stedet den var blevet lavet som en app til helt grønne Champions League-følgere – og dog. Selv som app er der meget lidt at hente. Intet stof er prioriteret i denne bog, og alle får lige meget plads. Jeg skulle ellers umiddelbart mene, at der var mere interessante fakta i Champions League-sammenhæng at beskrive om et hold som eksempelvis Real Madrid end om Ludogorets fra Bulgarien.

Jeg vil ikke bruge mere af hverken jeres eller min tid på en bog, der i den grad taler ned til sit publikum. Er du voksen, er der intet at hente. Er du barn, er der for få fotos af de store helte på holdene. Og tilhører du generation Y, så når du aldrig at åbne den – ene og alene fordi det er en bog.

Alt om Champions League 2017, Christian Mohr Boisen, Carlsen, 160 sider, 28. oktober 2016