// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Trine Søndergaard og Peter Dam: Prins Christian
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Trine Søndergaard og Peter Dam: Prins Christian

Skrevet af den 27. oktober 2009 – 11:00Ingen kommentarer

prins christianLidt royal har man jo lov at være! Og med de 2 nye skønne børnebøger om den lille Prins Christian er der royal underholdning for både store og små.

Prins Christian er en sød og charmerende lille dreng, der oplever lidt af hvert i landet med det hvide kryds og de røde hjørner.

Han kommer bl.a ude på en spændende rejse rundt i verden, da han opdager, at han kan lave snotbobler og flyve af sted på eventyr. Han kommer langt omkring og med sig har han sin gode ven Bodil Kat. Snotboblerne kommer fra et meget specielt pulver, som han har i en lille rød dåse, men hvor kommer pulveret fra – og hvordan får han fat i noget mere?

Prins Christian møder også den møgsure fødselsdagsfe, som er SÅ træt af at sprede fødselsdagsglæde og tivoli i maven til alle børnene. Prins Christian bestemmer sig for at gøre hende i godt humør igen, men det er måske ikke helt så nemt som han troede.

Bøgerne har et dejligt og sjovt sprog, der egner sig rigtig godt til højtlæsning. Historierne er super illustreret med fantasifulde tegninger, der tager os med ind i fortællingen.

Forfatterparret Trine Søndergaard, som er tekstforfatter og tegneren Peter Dam rammer helt rigtigt i børnebøgerne om Prins Christian. Historierne er vedkommende og sjove og illustrationerne giver anledning til at gå på videre eventyr i slottet med diamanter på støvsugeren og sølvlysestagerne der står lige ved siden af farmors askebæger og andre royale dimser.

Trine Søndergaard og Peter Dam har tidligere udgivet de to temmelig politisk ukorrekte børnebøger om Hulan, der helt sikkert også er værd at få fingrene i.

Trine Søndergaard og Peter Dam, Poltikens Forlag, 2009, 48 sider
Prins Christian & snotboblen og Prins Christian & den møgsure Fødselsdagfe