// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Malte L. Nørgaard: Ærkerivaler – Europas vildeste opgør
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Sport, Sportslitteratur

Malte L. Nørgaard: Ærkerivaler – Europas vildeste opgør

Skrevet af den 1. september 2016 – 07:57Ingen kommentarer

På side 211 i Malte L. Nørgaards bog ”Ærkerivaler – Europas vildeste opgør” skriver forfatteren følgende: Der kunne skrives mange tykke bøger om rivaliseringer blandt fodboldklubber i Europa.

Det har han fuldstændig ret i. Og mange har skrevet tykke bøger. Om netop dette. Ærkefjendeopgør i fodbold. Der, hvor en kamp betyder mere end noget andet. Hvor sejr er altafgørende.

Malte Nørgaard har udvalgt en række af de større og velkendte opgør fra de store ligaer i Europa og har valgt korte, intense fortællinger. Det giver et fint indblik i alt det, der ligger bag de støre opgør mellem ærkerivaler, og vi lov at smage lidt på forskellige kulturer fra forskellige lande.

Umiddelbart ligner bogen et slags kompromis. Måske med forlaget. Når du skal have ’solgt’ idéen om en bog af denne slags, så vil mange forlag kræve, at du kan fokusere din fortælling. Og du må meget gerne præsentere noget, ”vi aldrig har set før”. Dog sker det oftest på bekostning af kvaliteten. Og når du går i gang med et kapitel i ”Ærkerivaler”, så er der overvejende sandsynlighed for, at du vil føle, som jeg gør: Kapitlerne er simpelthen for korte.

Malte skriver godt. Han kender fortællingerne. Og uden at jeg ved det mindste om det, så føler jeg, at han prioriterer alt for hårdt i den med stor sandsynlighed meget omfattende mængde stof, han besidder om hvert eneste opgør. Vi kradser simpelthen kun i overfladen, og bogen får pludselig en anden dynamik.

I enkelte kapitler går han direkte ind i enkelte kampe – selv kampe, der blev spillet for mere end 100 år siden. Således beviser han, at han fint bestrider reportageelementet, men sammen med hans lidt mærkværdige brug af de enkelte holds bedste holdopstilling fra meget forskellige år, så gør det, at bogen virker ufokuseret. Og så er brugen af holdopstillingerne fra tilfældige årgange umiddelbart et sørgeligt forsøg på at få endnu et visuelt element ind i bogen. Igen kan dette være et ’forslag’ fra forlaget. Og det ærgrer mig grænseløst.

Er du fodboldinteresseret, og kender du endda til nogle af de større klubber og deres ærkerivaler, så får du masser for pengene i denne bog. Jeg havde dog hellere læst en bog om hver. Arsenal-Tottenham, Inter-Milan, Celtic-Rangers, Liverpool-Manchester United, Real Madrid-Barcelona, Dortmund, Schalke 04, Ajax-Feyenoord. De er her alle sammen – selv det opgør, der overhovedet ikke hører hjemme i en bog om de største af slagsen: FCK-Brøndby.

Ærkerivaler – Europas vildeste opgør, Malte L. Nørgaard, Turbine, 218 sider, April 2016.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.