// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sara Blædel: Bedemandens datter
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Sara Blædel: Bedemandens datter

Skrevet af den 29. august 2016 – 07:08Ingen kommentarer

En af sommerens bedste bøger, må være Sara Blædels ”Bedemandens datter”. Sara Blædel har sat Louise Rick lidt på pause og har i sin nyeste bog introduceret den unge kvinde Ilka.

Ilka er vokset op med sin mor, der har kæmpet for at få tilværelsen til at hænge sammen, efter Ilkas far rejste sin vej. Ilkas far var bedemand og lidt af en gambler. Pludselig en dag var han væk, han efterlod et brev, hvor der stod at han sendte bud efter dem, når han var faldet på plads i Chicago. De hørte aldrig mere til ham.

Nu, mange år senere, er han død og Ilka rejser til USA. Hun er nævnt i hans testamente og er drevet af nysgerrighed over, hvad hendes far var for en mand.

I USA har faren en bedemandsforretning, med en enkelt ansat og en hjælpende nonne. Forretningen skal gå videre, selvom faren er død og pludselig er Ilka hvirvlet ind i bedemandsforretningen. Undervejs er der forviklinger, misforståelser og mystiske hændelser og man skiftevis hepper på Ilka og bliver lidt vred på hende over, at hun ikke får sagt fra og rejser hjem.

Det klæder Blædel at skifte spor og rammer, og skabe et helt nyt univers og der er basis for en rigtig god serie af bøger, med den høje ranglede datter af en bedemand.

Historien giver et fint indblik i den amerikanske bedemandstradition, der på mange måder adskiller sig fra den danske. Som læser bliver man nysgerrig på personerne og jeg hepper på at der snart kommer mere om Ilka.

Sara Blædel, Bedemandens datter, People´s Press, 335 sider, 2016