// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Erik Lautrup-Nielsen: Meyers Pølsemageri
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Erik Lautrup-Nielsen: Meyers Pølsemageri

Skrevet af den 2. august 2016 – 07:00Ingen kommentarer

Pølser må siges at være en integreret del af dansk mad. Man ser sjældent en tændt grill uden at der er pølser i nærheden, vi spiser spegepølse i store mængder, og medisteren er nærmest en tradition i sig selv.

Men der er vist ikke mange, der bilder sig ind, at når de spiser en pølse fra supermarkedets køledisk, så er det en god kvalitet kød, de sætter tænderne i. De fleste har nok en ide om, at pølsens indhold er det tiloversblevne fra produktionen af alle de andre slagtervarer, som så er blendet til ukendelighed og stoppet i en tarm, måske endda en kunstig en af slagsen. Og alligevel spiser vi pølser i store mængder, for pølser er jo en dejlig spise, trods alt.

Men når nu man er så glad for pølser, hvorfor så ikke prøve dem i en god kvalitet? Måske er vi slet ikke klar over, hvordan en god pølse skal smage? Ligesom 80’ernes rejecocktail startede som noget eksklusivt og lækkert, men endte i et rod af slatten icebergsalat og frostrejer druknet i thousand island-dressing fra bøtte, så er pølsemageriets stolte traditioner blevet udvandet og glemt, og kvaliteten er en saga blot.

Kvalitetsspørgsmålet ved pølserne kan jo heldigvis som med så meget andet mad omgås ved, at man selv laver det fra bunden af, og det er netop hvad Meyers Madhus lærer os i bogen ‘Meyers pølsemageri’. Her er opskrifter på både grillpølser, medister, spegepølser, og ikke mindst pølser fra andre verdensdele, som man ikke lige finder i den nærmeste køledisk. Så udover at få pølser af kvalitet, kan man ved at lave dem selv også få et betydeligt større sortiment ud af det. Man kan jo endda opfinde sin helt egen pølse!

Udover opskrifterne er der nogle afsnit om, hvordan man rent teknisk laver pølser. Og det er nok så vigtigt. Her fortælles grundigt og letforståeligt om, hvilket udstyr, man skal have, hvordan man sørger for at holde uønskede bakterier stangen, hvordan man undgår at farsen får en uønsket konsistens, hvordan man stopper pølserne, hvordan man lagrer og tørrer sine pølser, etc. Og det kan bestemt anbefales at læse afsnittene grundigt igennem, så man er godt forberedt før man går i gang.

Mit første forsøg udi pølsemageriets kunst var et mere tidskrævende projekt end jeg havde ventet, men resultatet var bestemt det værd. Desuden havde det nok været en fordel at være to om det, selvom det godt kunne lade sig gøre på egen hånd. Jeg kunne udover tidsaspektet konstatere, at pølsemageri er et håndværk i sig selv, selvom princippet er simpelt. Teknikken kan bestemt fintunes ved fremtidige forsøg, for det var ikke alt, der gik lige glat. Og havde jeg ikke læst afsnittene om, hvordan man skal gøre, var det nok slet ikke gået glat. Men det er jo godt, at man altid kan spise pølser, selv udenfor grillsæsonen, for så er der altid en undskyldning for at øve sig! Julemedisteren bliver i hvert fald hjemmelavet i år.

Erik Lautrup-Nielsen, Meyers Pølsemageri, Lindhardt og Ringhof, 2016