// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne Sofie Hammer: Villads fra Valby køber slik og Villads fra Valby er indbrudstyv
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Anne Sofie Hammer: Villads fra Valby køber slik og Villads fra Valby er indbrudstyv

Skrevet af den 23. juli 2016 – 07:09Ingen kommentarer

Yes! Villads er tilbage! Og det endda i hele to bøger. Velkommen tilbage Villads!

En fredag har familien Villads gæster på besøg og de voksne har glemt at købe løg. Børnene får lov til at købe slik, hvis de også køber løg og drager af sted. Storesøster Amalie skal med og de lover at gå pænt på fortovet.

Men da der dukker en større forhindring op – et kæmpe hul i fortovet med et hegn omkring – er det ikke til at vide, hvad der er bedst at gøre. Og når Villads mister fokus, er det ikke til at vide, hvad der sker.

I den anden af bøgerne er Villads med familien til grillaften hos naboen, hvor hans gode veninde Frida bor. Villads forbinder grillmad med ketchup, men den slags har de ikke hos Frida. Frisk og hjælpsom som Villads er tilbyder han at løbe hjem og hent den ketchup, der står i køleskabet. Han låner sin fars nøgle, træder i en hundelort på vej hjem og så sker der igen det, at Villads mister fokus.

Som altid er bøgerne illustreret af Dina Gellert og det er vi meget glade for. Villads kan ikke se ud på andre måder end Dina-måden. Der er farvestålende og støttende illustrationer på samtlige sider i begge bøger, så der er masser at se på for målgruppen 4+, mens en voksen læser højt.

Jeg har testlæst begge bøger for Johan på 7 år, der selv har læst de lette selvlæsningsbøger med Villads og fået alle de andre læst højt og han var godt underholdt af de sjove og søde historier. Ikke for søde, men tilpas uskyldigt-søde-og-frække på samme tid, så selv en stor dreng på 7 år vil lytte med.

Af de to bøger er “Villads køber slik” favoritten. Under læsningen afbrød Johan mig flere gange med udbrud som “åh nej åh nej” og “Stoooop Villads, nej nej” – fordi man som læser lige akkurat kan nå at regne ud, hvad er går galt, før Villads når at regne det ud. Og det er fedt!

Anne Sofie Hammer, Villads fra Valby køber slik og Villads fra Valby er indbrudstyv, Høst & Søn / Rosinante, Juni 2016, 32 sider pr. bog, Illustreret af Dina Gellert.