// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jennifer Echols: Mellem linjerne
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Jennifer Echols: Mellem linjerne

Skrevet af den 21. juni 2016 – 13:52Ingen kommentarer

Erin er lige startet på universitetet, hvor hun forfølger sin drøm om at blive forfatter. Drømmen har dog allerede haft sin pris, for da hun nægtede at videreføre familiens hestefarm, blev hun gjort arveløs. Erin må nu klare sig uden penge. Erin skriver en romance baseret på en fyr hjemmefra. Fyren, Hunter, begynder på hendes skrivehold netop som de skal til at diskutere Erins historie. Og han har stjålet langt mere end Erins hjerte. Han er nemlig den nye arving til den farm og formue, der egentlig var Erins. Hun har mange grunde til at hade Hunter, men det er svært at føle sig frastødt når man egentlig føler sig tiltrukket.

Jeg har i mine tidligere anmeldelser prøvet at formulere hvorfor det var, at jeg havde så svært ved Jennifer Echols’ bøger. Nu tror jeg endelig, at jeg har fundet ud af det: hun prøver ihærdigt på at få sine budskaber frem, og går ud fra, at læseren forstår dem. Men hendes ihærdighed ender med at drive det for vidt og rodet rundt, så det ender i en kage af kontekst. Dette er der heldigvis kun lidt af i bogen ’Mellem linjerne’ – i forhold til hendes andre bøger. Dette er absolut det eneste jeg kan sætte en negativ finger på i min anmeldelse af ’Mellem linjerne’.

I ’Mellem linjerne’ folder Jennifer Echols sig virkelig ud. Jeg har altid været dybt afhængig af forfatteres måder at skrive på; hvis de ikke skriver godt, så gider jeg simpelthen ikke at læse det. Dette er Jennifer Echols’ tredje bog og jeg kan mærke, at hun har udviklet sig. Jeg har altid været glad for Jennifer Echols’ karakterer i hendes bøger, og ’Mellem linjerne’ er ingen undtagelse! De er livlige, og jeg kan virkelig se dem for mig (og det er jo også sådan, at det skal være!).

’Mellem linjerne’ berører forfatterverdenen på en sjov og anderledes måde. Bogens hovedperson, Erin, drømmer om at være forfatter og higer gennem hele bogen efter den praktikplads på et forlag, som hendes studie kan give til hende, hvis bare hun er dygtig nok. Og det er svært. Ikke bare svært, men rigtig svært. Dette gør, at Erin er enormt kampklar og er en spændende (næsten inspirerende) person at læse om.

Erins Creative Writing Classes bliver ofte beskrevet. Her skal hendes klasse skrive tekster som de får respons på i plenum. Som afsnit i bogen, læser man med i Erins og Hunters tekster, hvilket giver et godt indblik i hvad Erin egentlig går og bruger sin tid på i bogen, samt at det er en sjov måde at se, hvor dygtig en forfatter Erin egentlig er (jeg nød hvert fald det hun skrev). Og i historierne afspejler der sig noget dybere. Nemlig hvordan Erin og Hunter føler.

’Mellem linjerne’ var præcis den læseoplevelse jeg ventede på fra Jennifer Echols’ hånd. Jeg nød bogen fra start til slut! Og det blev den bog der overbeviste mig om, at Jennifer Echols er en god forfatter. Hvis du elsker kærlighed, ungdom, drama og god skrivning, er den absolut noget for dig.

’Mellem linjerne’ er en ungdomsbog, men kan absolut sagtens læses af også ældre læsere.

Jennifer Echols, Mellem linjerne, Tellerup, 366 sider Tellerup, 366 sider, 2016.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.