// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Helene Uri: Fordi jeg elsker dig
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman, Ungdomsroman

Helene Uri: Fordi jeg elsker dig

Skrevet af den 20. maj 2016 – 07:23Ingen kommentarer

Kærlighed er at strække sig. Men strækker man sig for langt for den andens skyld går noget i stykker. Enten i forholdet eller i den der strækker sig.

Fordi jeg elsker dig er en rigtig fin roman om den første store forelskelse, om kærlighed og om den boblende, kriblende fornemmelse i maven, men det er også en troværdig skildring af skam, frygt, mishandling og manipulation. Det er stærk og til tider rørende læsning. Det er relevant læsning, både for de piger og kvinder, der vil kunne genkende sig selv i romanen og for alle os andre, der interesserer os for samspillet mellem mennesker.

Elin og Frederik bliver kærester. Deres stormende forelskelse er beskrevet, så jeg blev mindet om min egen første rigtige skønne kæreste og den spændende tid sammen med ham, hvor alt muligt opleves enormt stærk, fordi så meget opleves den første gang. Men så begynder Elin, at få sms´er fra en fremmed fyr og Elin og Frederiks forhold ændrer sig. Og så ophører lighederne med mine oplevelser og erindringer fra teenagetiden.

“Fortæl mig det hele, sagde Berit til mig, da jeg kom rullende ind på hendes kontor.
– Det hele? gentog jeg.
– Det er nok det bedste.
– Men hvor skal jeg begynde?
– Begynd med begyndelsen, sagde hun. – Alle historier har en begyndelse. Jeg kender kun slutningen på din.”

Romanen begynder og slutter det samme sted, det er et stærkt greb og fungerer som en god ramme om fortællingen.

Fordi jeg elsker dig er en troværdig skildring af, hvordan man i kærlighedens navn, kan manipuleres til at tro, at det er en selv, den er gal med. Det er skildringen af mænd, når de er værst – når de samtidig er søde, kærlige, opmærksomme og forstående.

Helene Uri, Fordi jeg elsker dig, KLIM, Maj 2016, 169 sider.