Byen brænder er en sensation på det amerikanske bogmarked.

En debutant sender selvsikkert sit manuskript i auktion blandt 10 forlæggere og sælger det med to millioner dollars i forskud. Nu er den solgt til 15 lande og skal selvfølgelig filmatiseres.

Vi er i 1970’ernes New York, hvor byen ikke var særlig hip at bo i eller besøge som turist. Der var heroinvrag på gaderne, raceoptøjer, og risikoen for at blive overfaldet var allestedsnærværende. Men der var også en kulturel og musikalsk opblomstring i byen med punkere, rockmusik og syret avantgardekunst. Det er dette miljø, som bogens to hovedpersoner, teenagerne Charlie og Sam, færdes i. Sammen med aktivister og kunstnere lever de på Lower East side, hvor de bekriger bystyrets planer om at kondemnere hele kvarteret.

Bogens mere end 1000 sider er fordelt over syv forskellige overordnede afsnit og seks mellemspil, og der er mange spring i tid og rum. Men det fungerer, blandt andet fordi kapitlerne er holdt korte. Vi følger seks vidt forskellige skæbner, og Hallberg skaber fantastiske billeder fra New York. Bogen er sanselig og dramatisk, personerne slås, bruger narko og dyrker masser af sex. Men der er også en sart skønhed og kærlighed i skildringen af nogle af parforholdene. Det er dog beskrivelsen af New York, der står stærkest. Byen gløder og brænder i det dramatisk årti, og det hele kulminerer i 1977 under en 1½ døgn lang strømafbrydelse, hvor alt går amok. Det er fantastisk godt beskrevet. Bogen vidner også om, hvor stærkt det går i byen, og hvordan alt forandrer sig frem mod den langt sikrere, pænere og måske også lidt kedeligere by, mange danskere nu kender.

1044 sider er dog mange. Også for mange. Det er synd, for Hallberg kan virkelig noget med sproget. En lidt mere kritisk forlagsredaktør kunne have hævet værket yderligere.

Garth Risk Hallberg: Byen brænder, Lindhardt og Ringhof, 1044 sider, Oversat af Mich Vraa