// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Maren Uthaug: 100 hemmeligheder om at være mor
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Livsstil

Maren Uthaug: 100 hemmeligheder om at være mor

Skrevet af den 5. oktober 2009 – 08:43Én kommentar

100hemmelighederJeg indrømmer gerne at have købt mig til lidt ro i ny og næ ved at udstyre min søn på 9 måneder med en håndfuld saltstænger. Velvidende at salt ikke er super godt for småfolk. Men det virker. Man vinder et par minutters ro. Gør det mig til en dårlig mor?

Mon ikke de fleste mødre/forældre, bare engang imellem, gør noget, der ikke er helt efter de pæne mødres bog? Spørgsmålet er nok nærmere om vi tør dele vores unoder med andre. Det er der heldigvis en række (dog anonyme) mødre der har gjort i Maren Uthaugs bog “100 hemmeligheder om at være mor”, som i dag udkommer på forlaget Pretty Ink.

Bogen rummer 100 sjove, skæve og underholdende hemmeligheder og starter med et skønt forord af Maise Njor. Der afslørres hemmeligheder omkring mængden af slik, tv-kiggeri og børn der i lange perioder ikke bliver badet. Der er også historien om sutterne der aldrig bliver skoldet og bleerne der bliver tømt for fyld og puttet på baby igen. Men man får ikke et indtryk af dårligere mødre, men måske nok til tider lidt stressede og distræte mødre. Og det er vi vel alle engang imellem i den hektiske hverdag.

Bogen er skrevet i et let sprog og kan snildt læses, mens det yngste medlem af familien øver pincetgreb på gulvet ved at spise popcorn. Endnu en nu afsløret hemmelighed fra bogen.

“100 hemmeligheder om at være mor” er et bud på en fin og opmuntrende værtindegave. En gave som de andre morgæster garanteret vil låne med hjem.

Maren Uthaug er født i 1972, tekstforfatter, klummeskribent og mor. Hun har blandt andet tidligere skrevet bøgerne “Babys første bandeord”, “Overlevelsesguide for mødre”, og “Ja, jeg er præmenstruel -hvad er din undskyldning for at være en idiot?”.

Maren Uthaug, 100 hemmeligheder om at være mor, Pretty Ink / Rosinante, Oktober 2009, 115 sider.

  • Det er en sørgelig, skræmmende, ulideligt selviscenesættende bog, der i mine øjne kun gør miguendeligt ked af det – på børnenes vegne. Herregud for at æde børnenes fredagsslik, genbruge en ble i nødstilfælde. Men hvad med spassersjove bemrækninger om at vi gir ungerne morfin for at få dem til at sove, glemmer at gi dem bad i fire måneder – skriger så meget af dem, at vi får bodsprængte øjne etc etc. Jeg er sikker på at børnetelefonen ikke ville fnise. Og jeg hader – hader simpelthen – bekendelsesmødrenes patetiske ‘men ih, hvor jeg dog elsker mine børn’ for det er ved gud gennem handlingerne man kan se kærligheden. Og det modsatte. Børnene er tvangsindlagt til at deltage i moderne mødres egocirkus og man kan kun håbe, de en dag vokser op og kan sige ‘klap dog i og ta’ opgaven alvorligt. Måske vil jeg så tro på dig’.