// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lasse Bo Andersen: Zombiesplatter 3 – Kødæderen i kælderen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Lasse Bo Andersen: Zombiesplatter 3 – Kødæderen i kælderen

Skrevet af den 18. marts 2016 – 07:02Ingen kommentarer

Kødæderen i kælderen er bog 3 i serien om Tom og Johnny i en verden af zombier. I denne bog er Tom blevet væk. Og det er midt om natten. Johnny må bare finde ham! Han vækker Lisa og sammen begiver de sig af sted.

Det meste af handlingen foregår på det nu tidligere hospital. Der er nemlig ikke rigtig brug for et hospital mere, når næsten alle mennesker er døde. Et hospital er et fint sted for en uhyggelig historie.

Jeg kunne godt tænke mig at se Tom og Johnny i en hæsblæsende biljagt med zombier i hælende i en kommende bog. Kan zombier køre bil? De kører sikkert vildt sygt!

Bogen er hurtigt læst, den er nem at læse og den er god. Der er mere spænding end i de to første bøger i serien.

Hvis du godt kan lide zombiebøger, så synes jeg, at du skal læse den her serie om Tom og Johnny og deres zombieeventyr.

Min eneste kritik er, at bogen er for kort, det tog mig kun 20 minutter at læse den. Og nå ja, det er både cool, at bogen slutter med en ordenligt cliffhanger, men det er lidt nederen, nu hvor bog fire endnu ikke er udkommet. Jeg må prøve at bevare roen og pænt vente på næste udgivelse, selvom bogen slutter sådan: ”Tom forsøgte at slippe fri. Men han kunne ikke. De døde fingre holdt fast om hans arm. Og trak ham hurtigt nærmere.”

Lasse Bo Andersen, Zombiesplatter 3 – Kødæderen i kælderen, Forlaget tekstogtegning.dk, 46 sider, Marts 2016, Lix 21.