// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Katrine Engberg: Krokodillevogteren
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Katrine Engberg: Krokodillevogteren

Skrevet af den 6. marts 2016 – 07:45Ingen kommentarer

En ung kvinde findes myrdet i sin lejlighed af en nabo. Liget er slemt tilredt, og alle beboerne er chokerede. Især den beboer, der også er husets ejer, som er ved at skrive en krimi, der skildrer noget nær præcis det, der er sket.

Det er en ret fed start, og der lægges i ovnen til en rigtig god krimi. Og det er det også. Med et par enkelte men’er. Der er tale om en fuldstændig klassisk krimiskabelon uden de store afvigelser. Politibetjent med rod i privatlivet, kvindeligt sidekick, en pissekonkurrence i form af en irriterende mandlig kollega, en række mistænkte, der alligevel er for åbenlyse til at læseren bider på. Foruden de noget langtrukne beskrivelser af hver eneste sceneri.

Men det er et fedt plot. Og du regner den ikke ud. Det er godt fundet på. Og derfor fortjener bogen ros.

Men men men… Hvis bare jeg kunne få lidt mere læsning om politimandens arbejde snarere end hans rejsning eller mangel på samme, ville kvaliteten stige betragteligt. Det er så trættende, at alle krimiforfattere skal have en politimand med personlige problemer i hovedrollen. Kunne nogen ikke snart finde på noget andet?

Katrine Engberg, Krokodillevogteren, Lindhardt&Ringhof, februar 2016, 367 sider.