// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ernest Hemingway: Om at skrive
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Journalistik

Ernest Hemingway: Om at skrive

Skrevet af den 21. februar 2016 – 16:32Ingen kommentarer

Hvad tænker en af det 20. århundredets største forfattere og journalister om det at skrive artikler og bøger? Ja, for alle os, der lever af at skrive og/eller elsker at læse gode tekster, så er det uhyre interessant.

Som at blive lukket ind i det allerhelligste. Ind i troldmandens hule og høre lidt om hvordan han frembringer sine mirakler.

Det er nobelprismodtageren og levemanden Ernest Hemingway, der deler ud af sine hemmeligheder og overvejelser. ”Om at skrive” er dog ikke et egentligt værk forfattet af Hemingway, men en samling af Hemingway-tekster fra bøger, breve, dagbøger og lignende nedfældet gennem det meste af hans levetid frem til hans død i 1961, samt fra interviews med Hemingway.

Samlingen blev udgivet første gang i 1984, men først udgivet på dansk nu.

At læse én lang smøre om kunsten at skrive kunne selv fra Hemingways hånd godt gå hen og blive en anelse langtrukkent. Det fungerer derimod rigtig godt med disse små udpluk og korte tekster på typisk 5-20 linjer fra forskellige tidspunkter i hans liv.

Som man nok kan regne ud, så er bogen sandsynligvis ikke særlig interessant, hvis ikke man brænder meget for at skrive og/eller Hemingways forfatterskab. Det er ikke en klassisk roman eller biografi om Hemingway. Mere en lærebog med visse ord fra mesteren.

Ernest Hemingway: Om at skrive. Lindhardt og Ringhof, 2015. 181 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.