// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gautam Malkani: Londonstani
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » På engelsk, Roman, Samfund

Gautam Malkani: Londonstani

Skrevet af den 22. juni 2008 – 15:04Ingen kommentarer

Paki. Desi. Gora. Slangordene kommer i en lind strøm i denne fortælling fra London om unge briter med asiatiske rødder. Romanens hovedperson og jeg-fortæller, Jas, der tidligere har været en A-student i Higk School, men som ny er blevet en del af sikhen og bodybuilderen Hardjiits bande, der også består af Ravi og hinduen Amit.

Udover at slås med andre bander, så lever de af at omprogrammere stjålne mobiltelefoner og sælge dem videre for at få penge til det nyeste designertøj den nyeste mobiltelefon og en BMW. Uheldigvis bliver de opdaget, da de forsøger at stjæle deres historielærers, Mr. Ashwood, mobiltelefon. I stedet for at melde dem til politiet sætter Mr. Ashwood i kontakt med en tidligere elev, Sanjay, der tidligere har været finansmand i City, der nu virker som konsulent, men reelt er involveret i organiseret kriminalitet.

Drengene bliver for alvor involveret i en verden af bling-bling, smarte natklubber og damer. Jas har længe været forelsket i den muslimske pige Samira og med lidt hjælp fra Sanjay begynder Jas og Samira at ses, men de må holde deres forhold hemmeligt, da hverken Samiras brødre eller Jas’ bande vil tillade dette kulturmøde. Amits bror Arun skal giftes med Reena, men den hinduistiske kulturs krav om izzat, medgift og respekt for kastesystemet.

Romanen fortæller om en verden, hvor middelalderlige normer og overfladisk machokultur kombineres med MTV, BMW og Dolce og Gabbana. Drengene forsøger på at være macho, men er samtidig mors drenge og det bliver både komisk og trist, når de taler med deres mødre og resten af deres familier. Overfor hinanden og andre er de hårde, men når de taler med deres mødre er de underdanige og skal huske at købe brød og æg med hjem. På forfatterens hjemmeside kalder han det for “cut-and-paste ethnic identities”. Altså at de kan skifte identitet på samme måde, som vi klipper og sætter tekster ind i et dokument. Det gør samtidig figurerne to-dimensionelle. Men i romanens sammenhæng gør det faktisk ikke noget. For de uden dybde og refleksion. Der er kun deres bling-bling.

Der er ikke tale om en moraliserende bog, der fortæller om en integration der har spillet fallit, men mere en antropologisk rejse til en anden verden, som findes mere eller mindre udenfor vores egen gadedør. Samfundsmæssigt rejser romanen spørgsmålet om, hvordan den britiske integrationspolitik har spillet fallit ved ikke at stille krav om integration. I en dansk kontekst kan vi finde paraller til bandekriminalliteten og at alt for mange anden og tredjegenerationsindvandrere aldrig får en uddannelse og en del forlader folkeskolen uden at kunne læse eller regne. Hvis ikke samfundet skal gå i stykker, så må vi blive bedre til at få udlændinge integreret.

Forfatteren er født i 1976  i London og arbejder som journalist på Financial Times.

Gautam Malkani: Londonstani. Oversat af Thomas Krogsbøl, 416 sider, Borgens Forlag. Guatam Malkanis hjemmeside.