// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gratis bøger til børn hele februar
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Nyheder

Gratis bøger til børn hele februar

Skrevet af den 31. januar 2016 – 07:41Ingen kommentarer

gratis

Vintertid er læsetid!

Er der noget bedre end at sætte sig med et varmt tæppe og en god bog og læse selv eller læse højt? Det er en flok af Danmarks cooleste forfattere gået sammen for at støtte ved at stille 20 af deres egne yndlingsbøger gratis til rådighed online.

”I sommerens store læsekampagne blev det klart, at det i høj grad er skolerne, der får børn til at læse. Derfor kører vi vinterkampagnen i hele februar, så skolerne kan nå at få glæde af tilbuddet. Vi håber, mange skoler vil benytte muligheden for at læse nye bøger som klassesæt og frilæsning,” siger forfatter Ellen Holmboe. ”Men vi håber selvfølgelig også, at der bliver læst en masse i vinterferien.”

Det er meget enkelt:
• • Der er fri læsning fra den 1. – 29. februar
• • Ingen login, ingen registrering, ingen betaling
• • Læs eller lyt til bogen med det samme, direkte på din skærm
• • Spænding, humor, alvor
• • Letlæsning, selvlæsning, højtlæsning, lytning
• • 20 gode bøger, både ebøger og lydbøger, heraf to af årets Orlanominerede!
• • www.gratisbørnebøger.dk

Bag læsekampagnen Gratis Børnebøger står 7 af landets mest produktive børnebogsforfattere og mikroforlæggere, der tilsammen har skrevet godt 350 titler: Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe.

Siden starten i sommeren 2015 har Gratis Børnebøger haft 170.000 besøg og dermed bevist, at man godt kan få moderne touchscreenbørn til at læse løs, hvis bare bøgerne er lette at få fat i, her og nu, online, uden login og uden begrænsninger.