// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bjarne Reuter: Bertram – Ridder af skraldespanden
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Bjarne Reuter: Bertram – Ridder af skraldespanden

Skrevet af den 23. december 2015 – 07:11Ingen kommentarer

Bertram, Anders, Oscar og George. Det er navnene på nogle meget uartige og voldsomme unger, og deres lidt for opfindsomme onkel.

Bogen handler om lidt af det samme som de andre bøger om Bertram: Deres lidt vanvittige onkel har en plan som de kan blive millionærer på. Planen lyder som altid sikker, men er det langt fra. Bertram, som er den yngste af søskendeparret, skal selvfølgelig stjæle og lave lidt ballade, så de får nogle rigtige “gangstere” på nakken.

Titlen på bogen hentyder til den episode, hvor bogens hovedpersoner bliver nødt til at gemme sig i en skraldespand.

Bogen er skrevet på et sjovt “sprog”, og har meget action i sig. Der er næsten ikke en eneste side som ikke har action eller spænding med. Faktisk kunne jeg lide bogen så meget, at jeg allerede er i gang med at læse den næste bog om Bertram: Tre engle og fem løver.

Bertram – Ridder af skraldespanden udkom første gang i 1976, men denne version er i en udgave, som er lettere at læse. Det gør ikke noget at bogen er gammel.

Bogen er en del af serien Læs mere selv og forlaget skriver at serien “er for børn, der gerne selv vil læse Bjarne Reuters kendte og elskede historier. For at hjælpe læsningen på vej er teksten i bøgerne med korte linjer og stor skrift, og der er sat dele.prikker i nogle af de lange ord. På den måde bliver teksten lettere at læse.”

Du kan også læse min anmeldelse af to af de andre bøger i serien her.

Bjarne Reuter: Bertram – Ridder af skraldespanden, Gyldendal, 24.11.2015.