// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Chris Mould: Drabelige drager
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Chris Mould: Drabelige drager

Skrevet af den 15. september 2009 – 06:52Ingen kommentarer

dragerDrager er farlige, flotte og fascinerende. Det er nok derfor de findes i så mange varianter og i så mange historier. Fra Skt. Georg´s ildsprudende drage til de magiske kinesiske drager.

Heldigvis er de fleste slags drager med i ”Drabelige Drager” af Chris Mould, der både har illustreret og skrevet historierne i bogen.

I alt er bogen inddelt i 10 mindre historier. Nogle af dem er blot på et par sider, mens andre er længere. Fælles er at de er passende længde til en godnathistorie – eller to hvis der plages nok. Sproget er desuden fint egnet til højtlæsning og tonen tilpas uhyggelig (husk: drager spiser folk!) til aldersgruppen på 5 år og opefter.

I sig selv er bogen også flot at bladre i. Ryggen er præget som var det rigtigt drageskind, hvad testbarnet insisterer på at det er også er, og illustrationerne i er bogen er flotte og farvestrålende.

Du kan læse mere om forfatteren og illustratoren på Chris Moulds hjemmeside.

Chris Mould, Drabelige drager, Borgen, 94 sider, Oversat fra engelsk af Birgit Schlifer, september 2009.