// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Adam & Noah: Klogskab til danskere
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Kunst, Livsstil

Adam & Noah: Klogskab til danskere

Skrevet af den 2. december 2015 – 07:39Ingen kommentarer

Youtube-stjernerne Adam og Noah, som her i efteråret har fået deres eget program “Hva´ sker der dansker” på DR2, er nu også aktuelle med en bog, hvor de lystigt deler ud af deres iagttagelser om danskere. På skærmen oser Noah af charme og overskud, mens Adam mest er den mindre kvikke fætter, der er med på slæb.

Danskere er søde og fulde af løgn – bilder deres børn ind at julemanden findes. Danskere køber mange ting. Og danskere vasker sig ikke ordentlig efter toiletbesøg. Det er blot nogle af emnerne i “Klogskab til danskere.”

En stak danske ordsprog kommer under kærlig behandling. Tænk bare på, hvor mange gange din mor har sendt dig ud at lege med bemærkningen “der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.” Adam og Noahs bemærkninger til netop det ordsprog er: “Hold din kæft, dig, det´ jo minus 30 grader.” Og det er rigtigt, vejret stinker da af og til.

Generelt finder Adam og Noah at “danskere er grineren, sjældent grineren med vilje, men alligevel grineren.” Hmn ja, det kan man så som dansker tænke lidt over.

Jeg har set samtlige afsnit på DR2 sammen med min 11 årige søn og tro mig, vi løfter øjenbryn og griner om kap! Adam og Noah (det hedder de slet ikke i den der virkelighed) er sjove og har et godt øje for danskhed. Og jeg kan tydeligt høre deres vestegnsdansk, når jeg læser bogen. Jeg er fint underholdt – også når det foregår på tryk. Men er usikker på, om man kan se det sjove i bogen uden forudgående kendskab til gutterne.

Følger du de to herrer eller er du allerede nu på udkig efter en mandelgave, tja så er der mulighed for en ornlig omgang hyglig læsning, hvis du napper Klogskab til danskere.

Adam & Noah, Klogskab til danskere, Berlingske / People´sPress, November 2015, 120 sider.