// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kim Fupz Aakeson + Rasmus Bregnhøi: Mogens og Mahdi
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Kim Fupz Aakeson + Rasmus Bregnhøi: Mogens og Mahdi

Skrevet af den 20. november 2015 – 07:23Ingen kommentarer

Mogens og Mahdi er en morsom bog i tegneserieformat for (især) drenge (og deres mødre) (og måske en masse andre også). Den har størrelse som en bog, men er mere tegneserie end bog. Gad vide om den kommer til at stå blandt bøger eller tegneserier på biblioteket?

“10 historier om Mogens og Mahdi, som ikke har en skid til fælles, bortset fra at de er lige gamle, bor i samme gård, spiller de samme spil, synes de samme ting er grineren og drømmer lige heftigt om at være seje og rige.” Se, det kunne jo være ret så mange danske drenge og derfor vil de fleste drenge kunne genkende sig selv i Mogens og Mahdi.

Drengene lægger planer. STORE planer. Om hvordan kan man let kan tjene penge til at købe slik. Og hvordan man kan score sindsygt meget slik til Halloween. Fantasien og forestillingsevnen fejler IKKE noget. Det er mere det med at føre planerne ud i livet, det kniber med. Vi følger med dem i svømmehallen, hvor bademesteren holder et skarpt øje med dem – og det er nødvendigt af hensyn til andre badegæsters helbred. Det der med grundig afvaskning er en MEGET svær ting.

Sproget er sweet, svedigt, nice og bogen er generelt grineren. Ham Fupz kan noget med at fange sproget og ham Bregnhøi kan noget med at tegne, jeg siger det bare. Det går op i en større enhed, en enhed den 11 årige medanmelder giver en thumb up til.

Den skriggule farver signalerer i den grad “tag mig, tag mig, tag mig” og gør det endelig, du fortryder det ikke! Er du voksen, så stik den til din knægt. Det eneste problem med bogen/tegneserien er, at den er alt for hurtigt læst, man vil gerne læse mere om de to knægte. Bogen rummer 10 kapitler, som mega hurtigt er slugt. Men det er underholdende og sjovt så længe det varer.

Kim Fupz Aakeson + Rasmus Bregnhøi, Mogens og Mahdi, Carlsen, November 2015, 104 sider.