// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ellen Holmboe: Smerternes fest
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Ellen Holmboe: Smerternes fest

Skrevet af den 3. december 2015 – 07:26Ingen kommentarer

Måske kender du allerede Filip M. Lund – detektiven, der undrer sig over livet? Der står garanteret en håndfuld bøger på dit skolebibliotek med Filip på forsiden. Hiv dem ned fra hylden – nu skal der læses!

Julen er hjerternes fest. Eller er julen (også) smerternes fest? Filip har opdaget, at det ikke er alle, der er glade. Og det er ellers december! Med julebag, julegran og julegaver. Det er virkelig mærkeligt og bestemt værd at undersøge for den unge detektiv.

Med let hånd er der drysset sjove og humorfyldte tegninger ud over siderne og det fungerer i fin kontrast til de alvorlige emner Filip støder på som ensomhed, travlhed og skilsmisse.

Heldigvis ender det godt, for den kvikke knægt løser selvfølgelig julemysteriet og med hjertet på rette sted lykkes det ham at gøre alle glade.

Bogen er let at læse og ikke så lang og vil hurtigt fange både drenge og piger. Og der er heldigvis endnu flere Filip-bøger på vej.

Ellen Holmboe, Smerternes fest, Filip M. Lund, Forlaget Løse Ænder, 49 sider, Lixtal 11, Juli 2015.