// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rasmus Tantholdt: Verden er stadig ny
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » International Politik, Journalistik, Samfund

Rasmus Tantholdt: Verden er stadig ny

Skrevet af den 2. november 2015 – 10:02Ingen kommentarer

Udenrigskorrespondenterne fra DR og TV2 skiftes til hvert år kort før jul at udgive bøger med fortællinger fra deres reportagerejser verden rundt. I år er det så blevet Rasmus Tantholdts tur. Og det er der kommet en særdeles nærværende og fængende historie ud af.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at undertegnede altid har opfattet Tantholdt som en anelse selvsmagende og selvfed på den ufede måde, når han har stået der i lyseblå skjorte og hjelm med en TV2-mikrofon og en alvor mine i verdens brændpunkter. Som jævnaldrende og uddannet som journalister nogenlunde samtidig, så har han jo taget det job, som jeg skulle have haft. Og så har oven i købet scoret hele to kvindelige studieværter.

Så det var med en anelse skepsis, at jeg gik i gang og startede med at bladre igennem billederne, der er samlet i tre sektioner. For hvor mange af billederne var han selv med på? Udover forsidefotoet, hvor han i lyseblå skjorte (selvfølgelig) men uden hjelm står med en alvorlig mine foran en udbrændt kampvogn i Irak eller et andet sted.

Min skepsis blev dog hurtigt gjort til skamme. For selvom bogens omdrejningspunkt naturligvis er ham og hans oplevelser, så er det de personer han møder, som er i centrum. Fra første side har han mange gode refleksioner om det at fortælle nøgternt om alverdens ulykker og se så megen lidelse, nød, død og elendighed.

Han vender igen og igen tilbage til dilemmaet om hvor grænser går mellem at være journalist og så hjælpe de folk, som han møder. Hvornår skal han lægge mikrofonen og bede fotografen om at slukke kameraet for at de kan hjælpe børn og kvinder i nød? Og hvornår skal de optage plads i en redningsbåd eller en helikopter for at kunne rapportere om elendighederne, men samtidig gøre, at der er plads til færre nødstedte i båden eller helikopteren?

Centrale spørgsmål, som han igen og igen vender tilbage til. Han fortæller også åbent om situationer hvor mennesket Rasmus har overtrumfet den kølige observatør Rasmus og han har fældet en tåre, tudet eller drukket sig ned for at kunne rumme det. Og om situationer, hvor han virkelig var bange og frygtede at dø. Ikke mindst en sen aften i den egyptiske havneby Alexandria. Her sidder man som læser med hjertet oppe i halsen og kan se det for sig.

Bogen er skrevet sammen med journalist Andreas Fugl Thøgersen i et samarbejde, hvor Tantholdt har fortalt og Thøgersen har skrevet ned. Det er dog Tantholdts navn, der står øverst på forsiden med den største skriftstørrelse. Det er hans fortælling og det er da også skrevet i jeg-form.

En ganske enkelt fremragende fortælling, der tydeligt viser, at der er et menneske inde bag. DR’s Thomas Ubbesen har med ”Udsendt” (2014) stadig skrevet den bedste af de fortællinger fra livet som udenrigskorrespondent, som er udkommet de senere år. Men denne her kommer ind på en flot andenplads foran både Simi Jans “Til te hos Taliban”, Ulla Therkelsens ”Vi kan sove i flyvemaskinen” (2011) og Puk Damsgårds ”Hvor solen græder” (2014). Ja, vi er næsten op på niveau med navnkundige Jan Stage.

Et rigtig godt bud på en topplacering på dette års ønskeliste til jul.

Rasmus Tantholdt i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Verden er stadig ny. Gyldendal, 2015. 376 sider.