// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » International Politik, Journalistik

Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel

Skrevet af den 25. oktober 2015 – 18:03Ingen kommentarer

DR’s Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård er aktuel med en bog, der beskriver den danske fotograf Daniel Ryes 398 dage som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien.

I betragtning af at Daniel Rye sad fanget i næsten 400 dage, så er det imponerende hvor præcist han kan huske hvor længe han sad bestemte steder, hvordan det så ud og hvad der skete. Men det kan han åbenbart. Og det er barske løjer om fysisk og psykisk tortur, men også om en ung mand, der tilsyneladende ikke lader sig mærke synderligt af at blive holdt til fange.

Det er i hvert fald det indtryk man som læser ikke kan undgå at sidde tilbage med. Det er sikkert forkert. Men Puk Damsgård formår ikke at komme laget dybere i Daniels fortælling. Derned hvor det bliver hudløst ærligt. Det forbliver dagbogsagtigt og konstaterende. Ikke så meget om hvad han følte undervejs og hvor tæt han var på at opgive det hele undervejs – eller at han ikke var det og hvorfor han så ikke var det.

Desuden kunne det være interessant med Daniels reflektioner efter at han er blevet frigivet. Var det det værd? Var han dumdristig og har han fortrudt? Ja, hvad tænker han i det hele taget efter at have fået det hele lidt på afstand? Det er trods alt mere end et år siden, at han blev løsladt.

”Ser du månen, Daniel” er en udmærket fortælling, der giver et meget konkret indtryk af hvad det er for uhyrligheder, der udspiller sig i Syrien og hvordan Islamisk Stat agerer og behandler deres gidsler. Men der mangler lige det sidste.

Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel. Politikens Forlag, 2015. 302 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.