// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Helle Ryding: Trolddom og Falkefjer
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog, Fantasy

Helle Ryding: Trolddom og Falkefjer

Skrevet af den 24. oktober 2015 – 07:43Ingen kommentarer

Trolddom og Falkefjer er en klassisk fantasy-fortælling i ét bind. Den har tidligere været bragt som føljeton i Weekendavisen, men er her udkommet i en samlet og revideret udgave.

Fortællingen foregår i et middelalderligt og nordisk inspireret univers. Vi møder pigen Silja, der er tjenestepige hos Ridder Regnar. Hun er dog ikke helt almindelig, men den eneste, der kan styre Ridder Regnars søns jagtfalk. Sønnen hedder Egill og er voldsomt populær hos pigerne, og Silja nyder godt af deres særlig venskab.

Alting ændres dog brat, da Regnar gifter sig med den smukke fru Flavia. Egill mistænker hende for at ville forhekse sin far, og han får Silja til at udspionere hende. Fru Flavia viser sig at være en ond heks, og hun forvandler Egill til en falk og anklager Silja for hans mord. Silja må sammen med falken Egill flygte fra borgen. De bliver nødt til at ophæve trolddommen, hvis de skal gøre sig håb om at overvinde den onde fru Flavia. Men hvordan?

Det er en fin historie, spændende og til tider ret uforudsigelig. Det er nogle gode karakterer og der er tempo over fortællerstilen. Dog synes jeg at kærlighedsaspektet var noget forhastet og unødvendigt for historien.

Der er nogle ret lækre helsides illustrationer i starten af hvert kapitel og spredt jævnt inden i bogens kapitler er der mindre illustrationer holdt helt i blå toner. Det er Lars Gabel, der har illustreret bogen, og man må sige, han har gjort det godt. Helsides illustrationerne i starten af kapitler afslører lidt af handlingen i kapitlet. Det er nok en smagssag, om man bryder sig om det, men jeg synes ikke, det gør noget.

Egner sig til selvlæsere, både piger og drenge, fra ca. 8 år.

Helle Ryding, Trolddom og Falkefjer, Nyt Nordisk Forlag, oktober 2015, 132 sider ill.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.