// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Arne Dahl: Elleve
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Arne Dahl: Elleve

Skrevet af den 3. oktober 2009 – 11:52Ingen kommentarer

elleveDet var egentligt slut med den succesfulde A-gruppe i det svenske politi. Men på årsdagen for gruppens opløsning har nogen indkaldt alle de tidligere medlemmer til fest. Alt de skal gøre er at medtage én kort historie, som skal deles med de andre på festaftenen.

På vej til festen møder vi hver af de tidligere medlemmer og hører hvad der er sket siden de sidst mødtes i Himmeløje.

Da gæsterne ankommer til det øde gods, hvor festen skal holdes breder uhyggen sig dog, men A-gruppen er ikke så nem at ryste. I stedet fortæller de historierne – som egentligt er små noveller – om død, ulykke, kærlighed og lykke. Da alle historierne er fortalt afsløres komplottet og en uventet gæst melder sin ankomst.

Den særprægede opbygning gør dog Elleve til noget specielt: Det er ikke en spændingsroman, som Arne Dahls andre bøger, men snarere en afstedsbog for dem af os der har holdt af det store persongalleri i serien.

Arne Dahl, Elleve, Modtryk, 318 sider, September 2009, Oversat af Anders Johansen.