// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Thomas Kristensen og Henning Kristensen: Hercules – oplevelser på danske vinger
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Billedbog, Fortællinger, Gaveide

Thomas Kristensen og Henning Kristensen: Hercules – oplevelser på danske vinger

Skrevet af den 14. oktober 2015 – 10:58Ingen kommentarer

Årets julegave til faderen, onklen eller lillebroderen, der har alt. Det er hvad den nye bog, “Hercules – oplevelser på danske vinger” er. En spændende og grundig palette af fortællinger om det danske flyvevåbens arbejdshest – transportflyet C-130 Hercules udarbejdet af piloten Thomas Kristensen og fotografen Henning Kristensen.

Bogen indeholder en lang række super spændende fortællinger om mange vidt forskellige menneskers oplevelser med de danske Hercules-fly. Men man savner flere beskrivelser af konkrete missioner og flyvninger samt en mere rød tråd i fortællestilen, der er præget af at de forskellige bidragsydere skriver på vidt forskellige måder.

Desuden er det svært at danne sig et overblik over simple fakta såsom hvor mange Hercules-fly Danmark har og har haft, hvad deres halenumre er og lignende. Ting, der kan slås op på nettet, bevares. Men for helhedens skyld havde det været rart med et overblik og fakta bagerst i bogen. Endelig så mangler der præsentationer af de enkelte bidragydere. Bare en ganske kort boks ved hvert kapitel om hvem forfatteren er. Og så er det i øvrigt ikke nok at omtale folk med deres flyvernavne.

Når alt det er sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at her er tale om et “must” for alle med interesse for det danske flyvevåben. En bog med masser af lækre billeder og rigtig mange spændende historier, som klart viser hvor alsidig den danske anvendelse af Hercules-flyene er.

Bogen om Hercules-flyene følger i fodsporet på bogen “F16 – oplevelser på danske vinger”, som Thomas Kristensen og Henning Kristensen også står bag. Selvom de er udgivet på to forskellige forlag, så er bøgerne lige store og har et næsten ens layout på forsiden.

Thomas Kristensen og Henning Kristensen: Hercules – oplevelser på danske vinger. Peoples Press, 2015.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.